Ammebrikker – fordele og ulemper

Kvinde ligger tæt med babySom førstegangsfødende kvinde er der mange begreber, man aldrig har hørt om, og som man skal sætte sig ind i som gravid, så man er helt klar til, barnet bliver født. Ofte har man mange spørgsmål om stort og småt – om brystpumper, plukveer og om ammebrikker. Her hos PaaBarsel.dk vil vi prøve at besvare nogle af alle de spørgsmål, der opstår i forbindelse med graviditet.
I denne artikel vil vi fokusere på ammebrikker, så du er helt med på, hvad det er og hvilke fordele og ulemper brugen af ammebrikker har.

Hvad er det?

baby på neonatal afdeling med iltslangerEn ammebrik er et fleksibelt og tyndt silikone-skjold, som man placerer på sin brystvorte i forbindelse med amning. Nogle kalder dem også for suttebrikker, ammeskjold eller brystskjold. Brikken fungerer på den måde, at barnet sutter på den. Ved hjælp af det vakuum, som barnet danner, suges brystvorten ud i brikkens spids. Det er her, mælken passerer fra brystet og over i barnets mund ved hjælp af små huller.

Ammebrikken er ikke altid nødvendig, og bruges kun i særlige tilfælde som for eksempel:

  • For tidligt fødte børn
  • Nyfødte som endnu ikke surrer
  • Som aflastning til brystvorter hvis de får sår og revner af ”almindelig” amning
  • Hvis moderen har brug for en fysisk barriere mellem barnet og dem selv

Det er vigtigt, at ammebrikken ikke benyttes hvis amningen går, som den skal. Derudover skal man aldrig benytte sig af brikken uden at konsultere med en læge eller ammevejleder først. Man bør kun bruge dem i kortere perioder, da det sjældent er godt for barnet at benytte dem i hele ammeperioden.

Fordele

Som udgangspunkt benytter man sig kun af ammebrikker i enkelte tilfælde, og det anses som værende en sidste udvej. Dog er brugen af brikkerne bedre end slet ikke at amme sit barn.

Hvis dit barn bliver født for tidligt, kan en ammebrik være god, fordi det giver barnet mulighed for at holde en pause i amningen for at kunne slappe af i munden uden at miste taget i brystvorten. Barnet skal ikke bruge mange kræfter, på at få mælken ud, og får faktisk gevinst med det samme. På den måde giver barnet ikke op, men bliver motiveret til at sutte endnu mere.

Svage børn der er syge eller for tidligt fødte, har meget glæde af denne måde at amme på. Det øger nemlig deres mælkeindtag og dermed deres vægt og trivsel. Ligeså snart barnet er stærkt nok, kan man sagtens gå over til almindelig amning, da ammebrikken ikke længere er en nødvendighed.

Ulemper

kvinde masserer hendes brystDet er vigtigt, at man ikke benytter sig af ammebrikker blot fordi, det er nemt. Der er nogle ulemper ved amningen, der skal tages højde for i overvejelserne.

Nogle af hyppigste konsekvenser der er ved brug af ammebrikker er, at barnet ikke kan malke brystet effektivt nok. Dette kan føre til tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.

Derudover kan brikken også være skyld i, at brystet ikke producerer mælk nok, hvilket vil gøre, at barnet skal have modermælkserstatning. Derudover kan det være lidt af en udfordring at vænne barnet – og moren – fra suttebrikken igen.

Det tager tid at vaske og skolde ammebrikken mellem amningerne, og den kan føre til dårlig sutteteknik. Hvis du i forvejen benytter ammebrikken, fordi dit barn har en dårlig sutteteknik, der har forårsaget sår og revner på dine brystvorter, er sutteteknikken ikke bedre, når du igen går over til helt naturlig amning.

Det er vigtigt, at ammebrikken passer præcis til dit bryst, og det kan være lidt af en udfordring at finde sådan en.

Det er altså vigtigt at forhøre sig hos eksperterne, inden man går i gang med at benytte sig af ammebrikker. Det kan være en fordel for dit barn i nogle tilfælde, men det er altså altid klart bedst, hvis du kan amme dit barn helt naturligt.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *