Forstå din nyfødtes hud

Forstå din nyfødtes hud

Når vi bringer en lille ny til verden, er det måske ikke huden, man skænker en tanke til at starte med. De fleste mødre kan dog godt skrive under på, at det hurtigt får en betydning. Farven på din babys hud siger noget om sundheden, og samtidig er det vigtigt at sørge for at huden har de optimale levevilkår, da det er huden, der beskytter din baby mod verden.

Mange vil opleve, at deres nyfødte får knopper, tør hud eller at de kort efter fødslen har en rødlig og spættet hud. Meget af det er normalt, og kan udbedres ved hjælp af cremer mens andet går væk med tiden. I denne artikel kan du blive klogere på dit nyfødte barns hud, og hvad du skal gøre, hvis du oplever, at huden ændrer sig.

Dine faresignaler

Faresignaler ved nyfødtes hud

Rød hud: Det er helt normalt, at en nyfødtes hudfarve er rødlig og spættet i de første par dage. Det skyldes nemlig, at babys blodkredsløb endnu ikke er helt modnet, og det vil hos de fleste hurtigt ændre sig.

Grå hud: Det kan også være, at huden hos din nyfødte virker grå og bleg. I det tilfælde bør du søge læge, da det kan betyde problemer med babyens ilt.

Gul hud: Fysiologisk gulsot kommer af helt normale processer i din babys krop, når de røde blodlegemer skal nedbrydes. Hvis du oplever, at din babys hud bliver ved med at være gul, kan det skyldes, at baby ikke kan komme af med bilirubin, som er med til at give huden et gult udtryk. Hvis din baby ikke kan komme af med det, vil der højest sandsynligt opstå en for stor mængde bilirubin i kroppen, og det kan være farligt for baby. Du bør derfor søge læge, hvis huden bliver meget gul.

Tør hud hos baby? Brug Ceridal Lipogel

Baby med tør hud

Nogle vil også opleve, at deres nyfødte har tør hud. Det er helt normalt, at babys hud er tør eller skaller. Din babys hud går igennem meget, når det kommer fra at ligge inde i maven til at komme ud i den tørre luft udenfor livmoderens trygge rammer.

Nogle gange vil den tørre hud gå i sig selv, mens det i andre tilfælde kan være nødvendigt at benytte en creme eller salve for at fugte huden. Hvis den tørre hud ikke forsvinder, når du ammer, kan du enten bruge babyolie eller Ceridal Lipogel.

Uanset hvilken creme du vælger at bruge, er det vigtigt, at den ikke indeholder vand, konservering, parfume eller farvestoffer, men i stedet består af fedt og olier.

Bliv klogere på knopperne

Mange nyfødte har knopper og mærker på sin hud. Hvis du er i tvivl om, hvilke knopper din baby har, kan du altid søge læge. På den måde kan du få svar på, hvad det er for nogle knopper, og hvad de betyder for din baby. Nogle er harmløse, mens andre kan behandles.

Der findes forskellige eksempler på knopper hos nyfødte, men det kan for eksempel være, at din baby har:

  • Storkebid
  • Talgknopper
  • Hormonknopper
  • Varmeknopper
  • Jordbærmærker
0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *