Gravid eller ej? Sådan finder du ud af om du er gravid

Er du gravid eller ej

Som udgangspunkt er det slet ikke svært at finde ud af, om man er gravid eller ej. Det er blot et spørgsmål om at ”tisse på en pind”, hvilket selvfølgelig kan gøres mere eller mindre elegant. Graviditetstests på i hvert fald det danske marked er desuden også særdeles pålidelige, så hvis testen er positiv er den positiv. Omvendt kan en negativ test godt gå hen og blive positiv efter nogle dage, hvis man har testet for tidligt.

Der findes dog to typer graviditeter: De planlagte og de ikke-planlagte.

For en kvinde, hvor ønsket om at blive gravid aktivt er til stede, og hvor der er arbejdet på at få den positive graviditetstest i hus, kan spørgsmålet om, hvordan man finder ud af, om man er gravid, virke banalt. Men for de, der er kommet til at have ubeskyttet sex uden et ønske om graviditet, kan spørgsmålet fylde meget – og det er især for dem, vi forsøger at besvare spørgsmålet i denne artikel.

Læs med videre, hvis du gerne vil vide mere om graviditetstests og sandsynligheden for at blive gravid.

Tidligste testdag

Graviditetstest og HCG hormon

Når man kender årsagen, er det nemt at forstå, hvorfor man ikke bare kan teste for graviditet inden for de første par dage efter ubeskyttet samleje. Det handler om det hormon, der tests for, når man bruger en graviditetstest. Hormonet hedder Humant ChorionGonadotropin (HCG) og kaldes også graviditetshormonet. Det er kun til stede i kroppen i meget begrænset omfang, når man ikke er gravid, for det produceres nemlig af fosteret og senere af moderkagen.

Der er stor forskel på, hvor meget HCG, man producerer under en graviditet, så nogle vil også opleve at kunne teste tidligere for graviditet end andre. Når man tisser på en graviditetstest, måler testen nemlig på koncentrationen af HCG i urinen. Den skal være over en vis mængde for at der bliver et synligt resultat på testen.

HCG-hormonet bliver produceret cirka fra 9 dage efter befrugtningen – og befrugtningen i sig selv kan ske op mod 5 dage efter samlejet. Som regel sker det tidligere, men fordi sæden kan overleve i op til 5 dage efter udløsning i skeden og livmoderen, kan den godt befrugte et æg senere, hvis der ikke er optimal ægløsning på det tidspunkt, hvor det ubeskyttede samleje har fundet sted.

Som hovedregel siger man, at man kan teste allerede på første dag, hvor man skulle have haft sin menstruation. For nogle kan det dog være lige tidligt nok, så hvis testen er negativ, men man har en ”fornemmelse”, bør man tage en ny test et par dage efter. Hvis man er gravid, er der en god chance for, at testen så vil være positiv.

Hvis du ikke har en regelmæssig cyklus

regelmæssig menstruations cyklus

Nogle døjer med en uregelmæssig menstruation. Dette kan skyldes hormonubalancer i kroppen eller tilstanden PCO. Ved stress kan kroppen producere et højere niveau af hormonet prolaktin som direkte forhindrer ægløsning og dermed muligheden for graviditet. Hvad den præcise årsag til, at din cyklus er uregelmæssig, er, kan være en god idé at få undersøgt ved lægen.

For at finde ud af, om du er gravid, skal du teste på samme måde som ellers. Det vil sige, at der skal gå cirka 14 dage fra det mulige befrugtningstidspunkt, før du tester. Dette kan du være lige tidligt nok, da ægløsningen kan være forskudt i forhold til samlejet. Test derfor gerne efter både 14 og 21 dage. Er testen negativ ved dag 21, er du næppe gravid.

Køb testen online

Køb din graviditets test online

Er du ung og har haft ubeskyttet sex kan det være ekstremt grænseoverskridende at købe en test i det lokale supermarked eller på apoteket. Måske har du ikke mulighed for at vælge en butik, der ligger fjernt fra dit lokalområde, så du undgår at møde nogen, du kender. Heldigvis findes der en nem løsning på det: Køb graviditetstests online! Det kan du gøre eksempelvis hos Webapoteket, der har gratis fragt for klubmedlemmer og leverer alle varer i diskret indpakning.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *