Terminsmatematik: Kommer du til at føde til din termin?

terminsmatematikUnder graviditeten vil mange spekulere over, hvornår baby får fødselsdag. Det bedste praj, vi har, er den terminsdato, vi får oplyst, når vi første gang er til scanning. I de fleste tilfælde er det ved 12-ugers scanningen, og det kan nogle gange give nogle overraskelser.

Indtil 12-ugers scanningen går de fleste nemlig ud fra en beregning baseret på deres seneste menstruation. Men af og til har menstruationen været uregelmæssig, hvilket gør det svært at beregne den præcise termin. Nogle gange får man således en helt anden dato at vide til 12-ugers scanningen.

Herefter er den terminsdato det bedste, vi har at gå ud fra. Men de fleste af os ved også, at de færreste føder på den terminsdato, der er blevet beregnet med scanningen. Derfor går vi alligevel og tænker over, hvornår baby mon får fødselsdag.

Termin tæt på helligdage og fødselsdage?

De fleste af os har en klar forestilling om, at vores børn skal have fødselsdage på et bestemt tidspunkt. Det skal være et sommerbarn, julebarn eller forårsbarn – eller også skal det absolut ikke! Det kan imidlertid være svært at planlægge og eksekvere, så man får sin vilje.

Det betyder, at hvis man har fået en terminsdato, der ligger tæt op af noget ønsket eller uønsket, vil man spekulere ekstra meget over, hvornår baby mon bliver født, og om det bliver alt for tæt på en bestemt dato. Nogle vil tilmed være ekstra tilbøjelige til at undersøge metoder til at sætte fødslen igen, så baby kommer på den rigtige dato.

Så mange føder på deres terminsdato

På trods af vores bekymringer om babys kommende fødselsdag, er der sjældent meget at gøre. Baby kommer, når tiden er inde til det. Kun 4 % føder deres børn på den dato, der blev oplyst ved terminsfastansættelsen.

Derudover fødes 90 % af alle børn inden for 2 uger før og efter terminsdatoen, hvilket kategoriseres som ”til termin” i forhold til, at barnet på det tidspunkt er klar til at komme til verden. De sidste 6 % føder deres børn enten før uge 38+0 eller efter uge 42+0.

Det er altså ganske få, der rent faktisk rammer deres terminsdato, ligesom det heldigvis også er de færreste, der føder deres børn for tidligt. Hvis du kan komme i tanker om 20 børn i din vennekreds eller familie, kan du se, om det passer med, at 1 af dem har født på terminsdatoen – ellers bliver det måske dig!

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *