Vælger I parfumefrit til familien?

saadan undgaar i perfume i hverdagenParfume er en af de mest svære allergener at undgå, og også en af dem, der mest aggressivt giver allergi. Derfor har en stor del af danskerne parfumeallergi – mange uden at vide det, fordi tegnene godt kan overses i lang tid. Hele 4 % af danskerne har, ifølge Astma- og Allergi Danmark, parfumeallergi. De fleste af dem er kvinder.

Når først man har udviklet parfumeallergi, vil man have det resten af livet, og jo mere, man udsætter sin krop for allergenet, desto kraftigere vil reaktionen blive. Mange mennesker kan godt gå hele livet uden at udvikle parfumeallergi, på trods af et stort forbrug af parfume i hverdag – men nogle kan ikke, og så er løbet kørt. Så kan man fx ikke tage parfume på til særlige anledninger længere!

For 50-70 år siden brugte man også parfume – men ikke nær så meget som i dag. Det grunder sig blandt andet i, at vi i dag alle sammen bruger deodoranter, vaskepulver, sæber og meget andet, der indeholder parfume. Vokser man op i dagens Danmark, får man derfor en stor dosis parfume i hverdagen.

undgaa allergi i din familieI disse produkter er der ofte parfume

Ved at tænke over, om man virkelig har brug for parfumen i en række situationer, kan man skære betydeligt ned på sit forbrug af parfume:

  1. Vaskepulver
  2. Opvaskemiddel
  3. Body lotion & solcreme
  4. Make-up
  5. Bind & tamponer
  6. Rengøringsmidler
  7. Deodoranter & parfumer
  8. Renseprodukter

Det er ikke sikkert, at I som familie har lyst til at undvære parfumen i alle ovenstående produkter. Men ved at skære fx halvdelen fra bliver der bedre plads til de steder, hvor man gerne vil bevare duften. De bedste steder at vælge parfumen fra, er dog der, hvor den er i kontakt med huden i lang tid ad gangen.

Disse produkter bør som minimum være parfumefri

  1. undgaa perfume i dit vaksetoej saadan herVaskepulver – tøj og sengetøj bør ikke vaskes med parfumeret vaskepulver, da vores hud således er i kontakt med parfumestofferne hele dagen og natten lang. Der bør især slet ikke bruges parfumeret skyllemiddel, som er en stor synder.
  2. Body lotion, deodoranter samt andre cremer og makeup: Alle former for skønhedspleje, hvor der er tale om ”stay on”-produkter, der trænger sig ind i huden og sidder der hele dagen, bør være parfumefri. Parfumeallergi er en kontaktallergi, og jo mere vores hud er i kontakt med parfumen, desto større er risikoen for at blive allergisk. Med deodoranter kan man gøre det, at man vælger en parfumefri deodorant, som altså holder sveden nede ligesom en almindelig deodorant, og i stedet tage en lille smule rigtig parfume på det yderste lag tøj. Altså en enkelt dråbe, der ikke gør nær så meget skade, som vis man har sprøjtet deodorant direkte på tøjet eller vasket sit tøj med parfumeret vaskepulver.

Undgår man de to ovennævnte grupper, gør det ikke så meget, at rengøringsmidler, håndsæbe og shampoo er af den parfumerede slags. Det er nemlig ikke ”stay on” produkter, så man er altså ikke i direkte kontakt med allergenet i så lang tid ad gangen.

0 Svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *