4 gode råd til planlægningen af din graviditet

Råd til planlægning af graviditet

Det er en kæmpe omvæltning af blive mor. Fantastisk, hårdt og overvældende. Inden baby kommer til verden, er der en del, der skal ordnes, og det kan måske være svært at overskue det hele. Først og fremmest handler det om at blive gravid, og det har nogle sværere ved end andre.

Hvis du går med tanker om at blive gravid, skal du måske læse med her. I denne artikel får du nemlig gode råd til, hvordan du kan planlægge at blive gravid, og hvad der især skal være fokus på, når I prøver at blive gravide.

Timing

Timing er altafgørende, når du ønsker at være gravid – og ikke blot når det kommer til uddannelse, karriere og boligsituation. En del af planlægningen går nemlig også ud på at finde ud af, hvornår du har ægløsning.

På apoteket kan man købe ægløsningstest, du kan tage derhjemme, som fortæller dig, hvornår du har en chance for at blive gravid.

Udover en ægløsningstest findes der også diverse apps til smartphones, som kan hjælpe dig med at holde styr på, hvornår du har størst chance for at blive gravid.

Kosttilskud

Når man ønsker at blive gravid, er det vigtigt, at man har en krop i balance, da det kan gøre processen mere effektiv. Hvis du ikke får den næring, du skal have gennem din daglige kost, kan du altid supplere med kosttilskud.

Særligt folsyre er et vigtigt kosttilskud til dig, hvis du ønsker at blive gravid. Det kan være med til at sænke risikoen for misdannelser for barnet. Kosttilskud med folsyre kan købes i håndkøb på apoteket.

Graviditetstest

Graviditetstest til planlægning af graviditet

Når man planlægger at blive gravid, vil man ofte opleve, at det halter med tålmodigheden. Heldigvis kan man nemt og enkelt tage en graviditetstest derhjemme. Nogle graviditetstests er fremstillet, så man allerede tidligt i forløbet kan se, om man er gravid.

De tidlige graviditetstests er dog ikke helt så nøjagtige, som de almindelige former for graviditetstests, som har en nøjagtighed på hele 99 % – i hvert fald hvis man venter med at tage den til den dag, hvor man oplever, at menstruationen udebliver.

Få rådgivning

Hvis man oplever, at det tager lang tid at blive gravid, kan det være en god idé at få rådgivning fra professionelle fagfolk som for eksempel en læge, en jordemoder eller en sygeplejerske. Det lykkes for de fleste at blive gravide, men det kan godt føles som en lang kamp – særligt når tålmodigheden ikke er så stor.

Professionelle fagfolk kan hjælpe og give de bedste råd til hvordan man kan øge chancerne for graviditet. Samtidig kan en professionel rådgive dig om dit næste træk alt efter hvor langt du er i processen.

Varieret kost, motion og generel velvære er nogle af nøgleordene, hvis man ønsker at blive gravid, og det kan derfor være en fordel først at sætte ind netop på de områder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *