4 ting du skal undgå som gravid

undgaa disse ting under graviditetAt være gravid er som regel en dejlig tid, hvor man lige så stille kan mærke hvordan det liv, der vokser inde i maven, bliver større og mere aktivt. Tiden er fyldt op med forventninger og tanker omkring det barn, der inden længe kommer til verden. Når man får et barn, bliver mange ting ændret, og prioriteringerne bliver ofte anderledes samtidig med, at der er nogle ting, man vælger fra.

Når man er gravid, er der også nogle ting, man skal have mere af end normalt samt nogle ting, man skal undgå for at sikre sig, at babyen i maven er sund, og udvikler sig helt rigtigt. Det er vigtigt at være opmærksom på det, der kan være til fare for både barnet og dig selv.

De fleste ved, at man har behov for flere vitaminer som gravid, samt at det er vigtigt at leve sundt og dyrke en masse motion. Udover at være opmærksom på det, som man skal have, skal man også være opmærksom på de ting, som man skal undgå.

Alkohol

drik ikke alkohol under graviditetMan skal helst undgå alkohol både, når man er gravid, men også når man prøver at blive det. Alkohol er det værste, man kan indtage som gravid, da det er et organisk opløsningsmiddel, der er enormt skadeligt for fosteret. Alkohol påvirker barnets udvikling, og kan medføre dårlig trivsel både før og efter fødslen. Derudover kan indtagelse af alkohol give skade på barnets hjerne og nervesystem, gøre barnet uroligt og skabe indlæringsproblemer. Ofte er konsekvenserne for indtagelse af alkohol som gravid varige, og præger altså barnet resten af livet.

Rygning

Hvis du ryger, mens du er gravid øges risikoen for abort, for tidlig fødsel, moderkageløsning, fosterdød eller vuggedød. Derudover kan rygning øge risikoen for misdannelser eller kolik. Cigaretter indeholder nemlig mange forskellige kemiske stoffer, som er enormt skadelige for både dig og dit barn. Det er ikke nok blot at skære ned på antallet af cigaretter, man bliver nødt til at droppe dem fuldstændigt.

Fysiske påvirkninger

Selvom man ofte vil det hele selv, er fysisk overbelastning noget, som man skal passe meget på med. Din graviditet kan blive påvirket, hvis du gentagende gange er udsat for tunge løft, stød eller slag direkte mod den gravide mave. Derudover skal man passe på med for meget gående og stående arbejde. Hvis din krop bliver fysisk overanstrenget under din graviditet, kan det medføre blødning i livmoderen, abort eller for tidlig fødsel. Oftest resulterer det i ømhed og smerte omkring bækkenet.
Det anbefales derfor at gravide ikke løfter byrder, der er tungere end 12 kilo efter graviditetens fjerde måned. Jo længere du når hen i graviditeten – jo mindre må du bære.

Biologiske påvirkninger

Hvis du arbejder et sted, hvor der er stor risiko for smitte af infektioner såsom leverbetændelse, salmonella, lussingesyge eller HIV, er det vigtigt, at du tager dine forbehold. Det kan blandt andet være på arbejdspladser som sygehuse eller slagterier. Hvis man som gravid bliver smittet med disse infektioner, er der stor risiko for, at barnet også bliver smittet. Dette kan medføre misdannelser, medfødte sygdomme eller i værste tilfælde abort.

dyrk gerne yoga under graviditetGraviditet er en god anledning til at gøre noget ved alle sine uvaner som eksempelvis alkohol og rygning. Derudover skal man dyrke motion, da det giver både fysisk og psykisk energi, og forbedrer musklernes styrke, og giver dig en bedre søvn. Det er dog vigtigt, at du ikke dyrker hård kontaktsport, eller overbelaster din krop for meget. Det er vigtigt at lytte til sin krop, indtage de rette vitaminer og tænke sig om. Hvis man lever sundt, og er i balance, vil hele graviditeten blive nemmere og risikoen for problemer, under både graviditet og fødsel, vil blive lavere.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *