Alt hvad du skal vide om D-dråber til baby

alt-hvad-du-skal-vide-om-d-draaber-til-baby-703x336

Det er ikke længe siden, at der var en vældig masse postyr omkring D-dråber til børn, fordi en producent havde lavet en fejlproduktion, der ikke var blevet opdaget. Produktionen indeholdt et alt for højt indhold af D-vitamin, så de børn, der havde fået almindelig dosis, havde i virkeligheden fået alt for meget, hvilket medførte, at de fik en forgiftning af det. Det var D-vitaminer fra producenten Inno Pharma, der var et problem med – faktisk var der en 75 gange for høj koncentration af D-vitamin i dråberne.

Hvad er D-vitamin godt for?

Selvom det gik galt med D-vitamindråberne fra Inno Pharma, er der ingen grund til slet ikke at give sit barn D-dråber længere, da dråber fra andre mærker fortsat er sikre at bruge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man giver sit barn D-vitamin fra 14 dage efter fødslen og indtil 2 år.

Grunden til, at man giver spædbørn og tumlinger D-dråber, er, at det netop er D-vitaminet, der styrker dannelsen af knoglerne og kroppens immunforsvar. I perioden op til 2 års-alderen vokser børn ekstra meget, ligesom deres immunforsvar også er ekstra udsat, samtidig med, at så små børn ikke nødvendigvis kommer ret meget udenfor – især fordi, de slet ikke må være for meget i direkte sol. Derfor hjælper tilskuddet børnene med at vokse rigtigt og immunforsvaret med at beskytte deres små kroppe.

D-vitaminmangel har dog også noget at sige for flere andre ting, og mangel på D-vitamin kan komme til udtryk som:

  • Knogleskørhed
  • Tandforfald
  • Muskelsvækkelse
  • Brud på kalkfattige, skrøbelige knogler
  • Træthed og humørsvingninger
  • Visse psykiske sygdomme

Kilde: http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm#

D-vitaminer og kolikbørn

alt-hvad-du-skal-vide-om-d-draaber-til-baby-tekstbillede

Mindre kendt er det, at D-dråber også kan give børnene ondt i maven. Har man et kolikbarn kan denne tilstand forværres med indtaget af visse typer af D-dråber. Nogle børns maver kan nemlig ikke tåle den olie, som D-vitaminet er opløst i. D-vitamin er nemlig et fedtopløseligt stof, som derfor bliver opløst i en eller anden olie for at kunne indtages i flydende form. D-vitaminer til voksne fås dog også i pilleform.

Den type olie, som nogle børn reagerer på, er ofte kokosolie. Kokosolie er ikke flydende ved stuetemperatur og tilsættes derfor nogle kemikalier for at gøre den flydende. Det er ikke sikkert, om børnene reagerer på selve kokosolien eller kemikalierne.

Der findes dog flere D-vitaminer på markedet, som er baseret på andre olier såsom rapsolie og solsikkeolie, som ikke er noget problem for små børnemaver. Inno Pharmas D-vitaminer er faktisk et af de alternativer, der bruger rapsolie.

Andre producenter, der ikke bruger kokosolie, er: Lactocare Baby, Pharma Nord og Skan-Medic.

Producenter, der bruger kokosolie: Matas, Apovit og Livol.

Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er noget farligt ved produkterne fra Matas, Apovit eller Livol, men at kokosolien kan forværre tilstanden hos nogle kolikbørn. Hvis din baby er ulykkelig, kan du prøve, at skifte til nogle andre d-dråber, men hvis der ikke er nogen problemer, kan I sagtens fortsat anvende ”almindelige” D-dråber.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *