8 af de mest almindelige gener i din graviditet

Gener i din graviditet

Der er ingen tvivl om, at kroppen kommer på overarbejde i forbindelse med en graviditet. Det er faktisk enormt imponerende, hvordan vores krop kan forandre sig og tilpasse sig, når vi bliver gravide. Forandringerne er dog ofte også ens betydende med, at man vil opleve nogle gener som gravid.

Heldigvis findes der enormt mange værktøjer til gravide, der kan bidrage til en bedre graviditet uden så meget ubehag. Det er dog svært at undgå ubehagelige symptomer gennem sin graviditet.

I denne artikel kan du læse om de mest almindelige gener og symptomer, som du højest sandsynligt vil stifte bekendtskab med under din graviditet.

1.      Kvalme

Kvalme under graviditeten

I den første del af graviditeten vil man opleve fysiske gener, der skyldes de ændringer, der forekommer i vores hormonbalance, når vi er gravide. Et af de tidligste tegn på graviditet er kvalmelignende symptomer forfulgt af opkast.

Det er helt individuelt, hvor plaget man er kvalmen. For mange hjælper det at spise ofte, og dermed indtage mindre måltider løbende – det kan dog være svært, når appetitten ofte forsvinder, når kvalmen melder sin ankomst.

2.      Træthed

Træthed under graviditeten

Et andet tidligt symptom på graviditet er, at du vil føle dig mere træt og udmattet, end du plejer. Det er vigtigt, at man som gravid lytter til sin krop, og tager hensyn til den i hverdagen. En hektisk hverdag hvor mor er udkørt, er ikke godt hverken for dig eller barnet.

3.      Ømhed i brysterne

Ømme bryster under graviditet

Ømhed i brysterne er også et af de tidlige tegn på graviditet. Dine bryster vil føles langt mere spændte og større end normalt, og det kan være enormt smertefuldt at have så ømme bryster, som nogle gange kan være tilfældet.

De første par måneder er værst, og så vil smerterne langsomt aftage. Det er vigtigt, at man gør det behageligt for sig selv ved for eksempel at have en god og behagelig BH.

4.      Svimmelhed

Svimmelhed er også en forholdsvis almindelig gene for gravide. Det er som oftest helt ufarligt, men det er naturligvis noget, du skal respektere. Undgå derfor at rejs dig for hurtigt op.

Svimmelheden kan i nogle tilfælde også føre til hovedpine, som udover selve graviditeten, også kan skyldes væskemangel. Sørg derfor for at få rigeligt med væske og husk at geare ned og slappe af, hvis du føler dig svimmel eller har hovedpine.

5.      Humørsvingninger

Humørsvingninger hører også som oftest del i den første den af din graviditet. Humørsvingninger er helt normalt, og skyldes de mange forandringer der sker både fysisk og mentalt, når man er gravid.

Som gravid er man konstant overvældet af følelser, og det er derfor meget normalt, at det nogle gange bliver lidt for meget.

6.      Bækkensmerter

Bækkensmerter under graviditet

I den sidste del af graviditeten oplever mange kvinder at have smerter i deres bækken. Det sker fordi kroppen får en helt anden holdning i takt med at maven bliver større og kroppen generelt kommer til at veje mere.

Der findes flere forskellige metoder, man kan tage i brug for at komme bækkensmerterne til livs. På apoteket kan man købe en bækkenbundstræner, men man kan faktisk også selv træne det gennem en række forskellige øvelser.

7.      Halsbrand

Halsbrand er en gene, som mange gravide kan genkende. Det skyldes, at livmoderen under en graviditet bevæger sig helt op til brystbenet, hvilket giver mindre plads til både lunger og mavesæk.

Der findes flere måder at lindre halsbranden på, og faktisk kan man købe præparater på apoteket, der er fremstillet særligt til gravide, der skal have neutraliseret mavesyren.

8.      Hæmorider

Hæmorider under graviditet

Forstoppelse og hæmorider ses også tit hos gravide kvinder i den sidste del af graviditeten. Det kan være både smertefuldt og ubehageligt at have hæmorider.

Forstoppelse kan afhjælpes gennem fiberrig kost og motion, mens hæmorider i mange tilfælde kræver en god hæmoridecreme.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *