Blå, brune eller grønne øjne? Blå, brune eller grønne øjne? Find ud af hvilken øjenfarve baby får!

Som vordende forældre kan man bruge næsten uforholdsmæssig meget tid på at gætte på, hvordan ens baby kommer til at se, hvilken personlighed den får osv.

Langt hen ad vejen må man væbne sig med tålmodighed, med mindre man vil betale sig fra at få det hele afsløret før tid (og få taget en DNA-test). Det er dog ikke noget, man normalt kan få læger til at gøre i Danmark.

Lige nøjagtig med øjenfarve, kan man dog gøre sig lidt mere kvalificerede gæt, end eller!

Øjenfarve og genetik

Når det gælder øjenfarver, er genetikken omkring det rimelig simpel – i hvert fald hvis man begynder at sammenligne med andre områder af genetikken. Det første, man har brug for at vide, er, hvordan det med gener hænger sammen:

Hvor kommer generne fra?

Børn får gener fra både deres mødre og fædre, når alting går, som det skal, og barnet ikke har nogen kromosomfejl. En rask og almindelig ægcelle fra kvinden indeholder et miks af kvindens gener, mens en sædcelle indeholder et miks af mandens gener.

Ægcellen og sædcellen bliver et foster, når de smelter sammen oppe i kvindens livmoder. Man kan forestille sig, at det er to puslespilsbrikker, der passer sammen, og som ikke fungerer hver for sig. For alle ting i livet vil der være ét gen fra mor og ét gen fra far. Øjenfarve, hårfarve, næsens form, hudens farve og også langt mere komplicerede ting kommer til udtryk som generne har defineret det.

Babys øjenfarve - Måske brun?
Bliver babys øjenfarve blå?

Recessive og dominante gener

Inden for genetik er der to typer gener: Recessive og dominante gener. De recessive gener er dem, der ”bøjer sig” for de dominante gener. De dominante gener vil, med andre ord, være dem, der kommer til udtryk, hvis der er én af hver.

Lige netop med øjenfarver er der ikke så mange muligheder for, hvad der kan komme til udtryk: Blå, brune eller grønne øjne, hvoraf grønne øjne er betydeligt mere sjældne end brune og blå øjne. Derfor er det forholdsvist simpelt at stille op, om børnene får den ene eller anden farve. Det samme gælder med hårfarve og hudfarve.

Med de fleste andre ting er gener dog ret svære at regne ud, fordi der findes så mange mulige udfald. Det kan være gener fra mange generationer tilbage, der pludselig slår i gennem, fordi kombinationen af gener gør det muligt.

Får barnet blå, brune eller grønne øjne?

For at regne ud, om dit barn får blå, brune eller grønne øjne, skal du kende din egen øjenfarve, dine partners øjenfarve og jeres forældres øjenfarver.

Det helt simple krydsskema, der dog kun gælder for brune og blå øjne, ser sådan ud:

Mor/Far Blå øjne Brun øjne
Blå øjne Blå Brun
Brun øjne Brun Brun

Det fremgår altså, at hvis far og mor begge to har blå øjne, vil barnet også få det. I visse tilfælde kan øjnene dog også blive grønne, hvis nogen af forældrene til de vordende forældre har grønne øjne.

Selvom den ene forælder har brune øjne og den anden forælder har blå øjne, kan barnet dog godt få blå øjne. Det kan lade sig gøre, hvis faren eller moren til den ene har blå øjne.

Eksempel:

Den vordende mor har brune øjne, men hendes far har blå øjne. Da blå øjne kun optræder hos personer, der har fået ”blå gener” fra begge forældrene, har den vordende mor altså et blåt gen, som altså ikke er kommet til udtryk, fordi hun har fået et brunt gen fra sin egen mor. Derfor kan denne vordende moder både have videregivet det brune og det blå gen til sit ufødte barn. Hvis den vordende far har blå øjne, vil han have to blå gener at give videre til sit ufødte barn. Dermed er der 50 % chance for, at barnet får blå øjne.

Hvilken øjenfarve får mit barn?

I denne tabel kan du se, hvilken sandsynlighed, der er, for, at jeres barn får blå, brune eller grønne øjne:

Forældres øjenfarver Babys øjenfarve (sandsynlighed)
Forælder 1 Forælder 2 Blå Brune Grønne
Brune Brune 6,25 % 75 % 18,75 %
Grønne Brune 12,5 % 50 % 37,5 %
Blå Brune 50 % 50 % 0 %
Grønne Grønne < 1 % 75 % 25 %
Grønne Blå 50 % 0 % 50 %
Blå Blå 99 % 0 % 1 %

Kilde: www.thedailymail.co.uk

Hvis der er brune øjne i hele din familie, vil sandsynligheden for, at du kan få et barn med blå eller grønne øjne være forsvindende lille, men hvis din mors eller fars familie har flere blå øjne, vil der være en rimelig sandsynlighed for, at du selv har fået blåt gen med dig.

Babys øjenfarve Bliver de brune?