Få styr på håret

faa styr paa dit haarNår man bliver mor, er der meget, der ændrer sig. Prioriteringerne bliver anderledes, og kroppen går igennem en lang række forandringer. Mange kvinder oplever øget hårvækst i starten af graviditeten, men døjer med hårtab og meget tyndt hår senere i graviditeten, efter fødslen og især i forbindelse med amning. Hårets forandringer er forskellige fra kvinde til kvinde, og kan afhjælpes med den rette hårpleje, kost og behandling af håret.

Hvorfor forandrer det sig?

undgaa toert haarNår man er gravid, sker der mange hormonelle forandringer i kroppen. Kvinders hår påvirkes både af hormoner og vitaminer både i graviditeten, i forbindelse med amningen, og når kroppen skal finde sig selv igen noget tid efter fødslen.

Når håret bliver tykkere skyldes det oftest den øgede mængde af kvindelige hormoner. De resulterer nemlig i, at hårenes hvileperiode, bliver udsat, og på den måde kommer flere hår i vækst, og færre hår falder af. Derfor oplever mange kvinder, at det netop er under graviditeten håret er stort og kraftigt.

Mange oplever hårtabet et par måneder efter fødslen, hvilket skyldes, at hormonmængden igen daler, og at flere hår går i hvilefasen, og falder derefter af.

Det er dog ikke hos alle kvinder, at processen går på den måde. Nogle oplever hårtab allerede gennem graviditeten. Det kan skyldes de mandlige hormoner, som moderkagen udskiller. De omdannes nemlig til dihydro-testosteron, som kan gøre vækstfasen kortere og få hårsække til at trække sig ind, så håret har lettere ved at falde af.

Spis dig til kraftigt hår

Der er en række fødevarer, der indeholder de rette vitaminer til dit hår. Fede fisk som for eksempel laks og makrel indeholder B vitaminer, jern og omega-3 fedtsyrer, hvilket er godt for hovedbunden, og gør dit hår stærkere, så det ikke knækker så nemt. Derudover kan du med fordel indtage spinat og broccoli, som indeholder jern, zink og vitaminer.

Du kan man som gravid eller ammende indtage en multivitaminpille eller en fiskeolietablet dagligt. De indeholder de ekstra B vitaminer, som du kan have brug for.

Det er dog vigtigt at huske på, at hårtabet er ganske naturlig og skyldes de hormonelle forandringer, som kroppen gennemgår. Derudover er hårtabet kun for en periode, og når din krop bliver sig selv igen, vil håret igen komme tilbage til det normale som før din graviditet. Det er altså ikke nogen løsning at klippe håret af, det kræver blot tålmodighed, da hårvæksten kommer i balance før eller siden.

Forkæl dig selv med den rette hårpleje

forkael dig selvSom gravid og nybagt mor er det vigtigt at forkæle sig selv. Man kan gå til frisøren lidt oftere og få et par ekstra centimeter klippet af. På den måde bliver håret samlet, og det vil virke tykkere. Derudover skal man bruge lidt mere tid på hårpleje, end man har gjort førhen. Du skal altså ofre lidt ekstra på gode produkter, som giver dit hår mere volumen. Med den rette selvforkælelse, i form at klipning og gode produkter, kan man komme udover følelsen af slidt, tyndt og fladt hår.

 

Gode råd

  • Gå oftere til frisøren
  • Brug gode produkter der giver dit hår volumen
  • Brug hårkur en til to gange om ugen
  • Føntør håret efter bad og brug varmebeskyttende hårplejeprodukter
  • Indtag eventuelt et tilskud af B-vitaminer og fiskeolie
  • Hav tålmodighed – håret bliver sig selv igen efter en periode