Artiklen indeholder reklamelinks
Det er svært at være forældre i den moderne verden. Der er altid nye anbefalinger og tendenser inden for, hvad børnene skal spise, hvor meget skærm de må se hver dag, hvordan man bedst understøtter deres kognitive og motoriske udvikling og meget mere. Og der er også pres på uddannelse.
Selvom uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har taget skridt i den modsatte retning, er der stadig pres på unge mennesker om at vælge deres retning i livet på et tidligere og tidligere stadie.
Allerede fra 6. eller 7. klasse begynder uddannelsesvejledningen i skolerne, og det er hårdt at skulle tænke over, hvad man skal lave i sit voksenliv, når man kun er omkring 13. Det er tidligt i livet at tage store beslutninger, og selvom der ikke tages nogen endelige beslutninger på det tidspunkt, er der mange unge mennesker, der bruger lang tid og bekymrer sig om deres karriere.
Derfor er det en god idé at tænke over, hvornår man behøver går ind i at hjælpe ens barn med de rette valg gennem ungdomslivet, når det kommer til uddannelse og karriere.
Der er ikke 2 børn, der er ens, uanset hvor meget de måtte være enæggede tvillinger. Derfor er det også forskelligt, hvad der er den bedste måde at håndtere situationen omkring uddannelse og karriere på – herunder også hvornår man seriøst bør snakke med sine børn om det.
Nogle børn er meget målrettede og ved fra en meget tidlig alder, at de gerne vil være læge eller betjent eller journalist, mens andre først meget sent finder ud af, om de overhovedet har noget, de gerne vil. Der er ikke meget pointe i at gå hårdt til værks, før der er en interesse og viden om, at der skal tænkes på uddannelse, selvom det er helt fint at minde den ubeslutsomme unge om, at der skal besluttes noget.
Det behøver dog ikke være før, der skal vælges ungdomsuddannelse, men det skal til, fordi et forkert valg her vil bide barnet i halen senere – også selvom barnet ikke selv indser det.
Man kan sagtens komme ud for, at barnet ikke gider tage stilling eller interessere sig, men det kommer i sidste ende barnet selv til gode. Derfor skal man som forældre være klar til at sætte grænser og fortælle, at nu bliver barnet nødt til at tænke sig om.
En parameter, der er vigtig at tænke på, er den realistiske og praktiske betydning af valgene i karrieren. Man bliver nødt til som forældre at tage de realistiske briller på og ikke bare give los og lade barnet blindt følge hver en lille indskydelse.
Overdrevet og sat meget på spidsen for forståelsens skyld kan man sige, at hvis barnet ikke kan lægge 2 og 2 sammen, er det nok ikke en karriere inden for økonomi, der vil være bedst. Og det er okay. Alle er ikke lige gode til alting, men det kan være svært at se som barn og ung.
Hvis barnet gerne vil være læge, må man være realistisk som forældre. Måske er barnet klar til at kæmpe om Nordic Medicare Prisen, måske bør man lede barnet mod en mere realistisk uddannelse. Uanset hvad skal man som forældre være klar til at tænke realistisk for barnets skyld.