Uundværlige råd til din fødsel og dagene efter

Råd til din fødsel og dagene efter

Der er desværre ingen garantier for at man kommer hurtigt og nemt igennem en fødsel, men man har selv mulighed for at have indflydelse på forløbet. Der findes forskellige måder hvorpå man kan forberede sig på en fødsel og dagene efter.

Pak fødselstasken i god tid

Husketing til fødselstasken

Er det første gang du skal være mor, skal tasken være større, end hvis du har prøvet det før. Når man er førstegangsfødende, vil de fleste hospitaler og sygehuse gerne beholde dig i 1-3 døgn, for at sikre at du og barnet har det godt og at amningen kommer i gang på bedste vis.

Pakkelisten til fødslen:

  • Din vandrejournal som har fulgt dig gennem din graviditet. Her vil jordemoderen og lægerne kunne danne sig et overblik over dit graviditetsforløb, samt se resultaterne af tidligere undersøgelser.
  • Taske med toiletartikler.
  • Tøj til selve fødslen, som gerne skal være bekvemt.
  • Tøj til dit ophold på hospitalet dagene efter fødslen.
  • Store underbukser, som kan holde på store natbind, da du vil bløde en del efter fødslen (gem blondetrussen derhjemme)
  • Amme bh, amme-overdel og ammeindlæg (husk på at ammeindlæg fås i forskellige størrelser)
  • Suttebrikker i tilfælde af indadvendte brystvorter (str. Small som egner sig bedst til nyfødte)

Pakkeliste til baby:

  • Babydyne inkl. to betræk.
  • Tøj til baby (2-3 sæt pr. døgn)
  • Bleer hvis hospitalet ikke kan forsyne jer med det. Dertil skal der også huskes vat eller skumklude, så babyens numse kan gøres ren.
  • Stofbleer hvis babyen gylper når amningen kommer i gang.
  • Sutter i den rigtige størrelse (0-6 måneder)
  • Autostol og tæppe til hjemturen.
  • Sutteflasker og modermælkserstatning hvis ikke du skal amme. Hvis du satser på både at skulle amme og give flaske, kan en brystpumpe også være god at have med.

Pakkelisten til far:

  • Hvis faren skal være på hospitalet indtil I skal hjem, skal der også huskes tøj til ham.
  • Fotoudstyr da den tjans typisk falder på ham. Husk derudover også mobil og mobilladere, så I har mulighed for at opdatere de nysgerrige undervejs.
  • Hospitalet sørger ikke for mad til faren, så det kan være en ide at lave en madpakke, hvis ikke han vil betale for maden i kantinen.

Lær din vejrtrækning at kende inden du skal føde

Lær din vejrtrækning at kende inden fødslen

Vejrtrækningen under en fødsel kan gøre en verden til forskel. Dette gælder både for dig som fødende, men også for barnet. Både du og barnet skal have ilt under fødslen, så det er derfor en god idé at træne vejrtrækningen. Når man trækker vejret helt ned i maven og dermed tager dybe vejrtrækninger, kan man mærke, at det vil trykke meget let på bækkenbunden. Gisper man efter vejret, lidt ligesom en hund kan gøre det, trækker man vejret meget hurtigt. Ved gisp bliver vejrtrækningen kun trukket med brystkassen og er derfor meget overfladisk. Det er en god ide, at kende til disse to vejrtrækninger inden man går i fødsel, så man ikke skal have dem forklaret midt i fødslen.

Foren dig med veerne

Det er vigtigt at forberede sig på sine veer. Det handler om, at forene sig med veerne, trods det at de kan være smertefulde. Det er derfor en god ide, at tænke positive tanker og sørge for at energien bliver brugt på at føde dit barn og ikke på at råbe og skrige. Her er det en god ide, både at forene sig selv og sin bedre halvdel i veerne, da de kan være til stor gavn under fødslen. Det kan være at de hjælper med at tælle mellem hver ve, eller andet.

Bliv bekendt med fødselsstillingerne

Man er nok mest bekendt med at man skal ligge ned, når man er fødende. Dette ser man typisk på TV, og man tænker derfor at det er det mest behagelige. Dette er dog ikke helt korrekt. Når du ligger ned, gør det blot arbejdet lettere for fødselspersonalet, men ikke for dig. Ligger du som fødende ned, kan veerne blive mere smertefulde og blodtilførslen til dit barn kan blive nedsat. Her må man ty til tyngdekræften, og stående stillinger kan derfor hjælpe en bedre på vej end den liggende stilling. Tyngdekræften er med til at hjælpe dit barns hoved ned til livmoderhalsen, hvortil at din livmoderhals lettere vil udvide sig, hvorefter det vil hjælpe dit barn gennem bækkenet.

Eksempler på stående stillinger.:

  • Læne sig mod en stols ryglæn.
  • Gå ned på alle fire.
  • Knæle på en pude på gulvet og støtte mod sædet på en stol.
  • Knæle på det ene ben, mens det andet er bøjet.

Prøv disse forskellige stillinger, mens du stadig er gravid, så du kan vænne dig til dem, da du dermed, med større sandsynlighed vil være tilbøjelig til at bruge dem, når det virkelig gælder.

Dagene efter fødslen

Dagene efter din fødsel

Den første tid efter fødslen, vil din krop kunne mærke, at den har været i gang udover det sædvanlige. Hertil vil der også kunne mærkes smerte i underlivet, hvis du er bristet eller blevet syet. Der vil være efterveer, som kan være voldsomme smertefulde hos nogen, mens det hos andre slet ikke kan mærkes. Der er med en graviditet forbundet væskeophobninger i kroppen, som vil aftage, og det vil dermed medføre at du skal tisse hyppigt. Dine muskler vil være ømme og din mave vil svare til en som er gravid i 4.-5. måned.

En vigtig ting efter fødslen, er at få gang i amningen, da det er med til at skabe en relation mellem mor og barn, samt give det som baby har brug for af næring.

Amning

Gode råd og hjælp til amning

De fleste bliver overrasket over, at det faktisk ikke bare, er lige til at amme. Det kræver øvelse og det kan derfor være en god ide at søge råd og vejledning hos andre mødre, læse om det i bøger eller søge oplysninger omkring det på nettet. Det er under alle omstændigheder en god ide at forberede sig så godt som muligt.

Derfor skal du amme, hvis du har mulighed for det:

  • Din modermælk er sammensat, så det præcis passer til lige netop dit barns behov. Modermælk er derfor uden sammenligning den bedste og mest optimale næring du kan give til dit barn.
  • Det er vigtigt at spæd børn har hud-til-hud kontakt, og dette sker gennem amning. Dette er med til at udvikle en stærk relation og tilknytning mellem dig og dit barn.
  • Amning kan have en beskyttende effekt mod kroniske sygdomme, som kan komme senere i dit barns liv. Dette kunne for eksempel være allergi, fedme, sukkersyge osv.
  • Amning er med til at nedsætte risikoen for infektionssygdomme hos dit barn, her kan blandt andet nævnes mellemørebetændelse og diarré.
  • Der er ligeledes også fordele for dit helbred som ammer. Amning er med til at forebygge at du udvikler æggestokkræft og brystkræft.
  • Derudover er amning billigt for alle.

Problemer med amning

Mange oplever problemer med amning, hvilket der kan være flere forskellige årsager til. I begyndelsen er det normalt at opleve ømhed ved amning. Efter nogle uger bør det dog ikke at gøre ondt længere. Oplever man stadig smerterne eller ømheden, bør dette blive undersøgt af enten sundhedsplejerske eller læge. Smerter kan både være inde i og uden på brystet.

Derfor kan amning gøre ondt:

  • I amme etableringsfasen skal brysterne vænne sig til barnets sug og suttemåde.
  • Når mælken løber til, kan man mærke nedløbsrefleksen. Smerten kan føles som et ubehag, en spænding eller en strammende fornemmelse inde i brystet. Når barnet får suttet den første mælk ud, ophører smerten.
  • Hvis man har tilstoppede mælkegange.
  • Hvis barnet ligger forkert, eller ikke tager ordentlig fat, kan dette være med til at danne sår og revner.
  • En svampeinfektion i eller på brystet, kan give heftige smerter, som kan føles som noget sviende, brændende, kløende eller stikkende, både under og mellem amningerne.
  • Hvis man ammer, mens man er gravid.

Hjælp til amning

Få hjælp med amningen

Man kan kæmpe med mange ting i forbindelse med amning, blandt andet, hvis man har for lidt mælk, smertefuld amning, sår eller revner på brystvorterne.

  • Døjer du med ømme og revnede brystvorter, kan du anskaffe dig suttebrikker, som kan være med til at afhjælpe en kritisk periode, som ellers måske kunne være med til at stoppe amningen. Dog må suttebrikkerne ikke anvendes permanent.
  • Hvis du har for lidt mælk, kan det være fordi du ammer for lidt. Man skal som minimum amme otte gange i døgnet, og gerne mere. Tilbyd brystet oftere og lad barnet sutte så tit det vil.

Hvis det slet ikke vil lykkedes med amningen, kan du tage kontakt til sundhedsplejersken eller andre professionelle som kan hjælpe dig i gang med amningen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *