Artiklen indeholder reklamelinks
Mange kvinder kæmper med at tabe de ekstra kilo, som har sneget sig på under graviditeten, og som er blevet tilbage, efter den lille ny er født.
Nogle kvinder kæmper måske endda med lidt ekstra fedt fra en tidligere graviditet, som de ikke er nået at komme af med, inden en ny graviditet ventede. Dermed er det ekstra fedt fra den seneste graviditet bare kommet oveni de eksisterende overskydende kilo fra den tidligere graviditet.
Med en baby på armen og måske en søster eller bror, der kræver opmærksomhed, kan det virke uoverskueligt at skulle tabe de ekstra kilo. Men det behøver faktisk ikke at være så svært. Med lidt velvilje kan du sagtens få tabt de ekstra graviditetskilo. Få tips til, hvordan du taber det ekstra fedt og får din krop tilbage, herunder.
En nyfødt er hårdt arbejde, og det kan være meget energikrævende at trøste og amme sin baby. Men selvom du måske føler dig tilbøjelig til at gå i slikskuffen for at få mere energi, bør du i stedet spise en håndfuld gulerodsstave.
For at tabe fedt er det vigtigt, at du indtager færre kalorier end du forbrænder. Derfor bør du gå over til at spise grove kulhydrater som bønner, linser og brune ris, proteinrigt mad som æg og kylling og sundt fedt fra nødder, fisk og avocado.
Sørg også for at spise masser af grøntsager. Grøntsager og frugt er godt til at stille den lille sult, og giver dig både masser af vitaminer, mineraler og fibre.
En graviditet og fødsel tager hårdt på kroppen. Derfor er det også vigtigt, at du ikke går i gang med en hård træning lige efter fødslen. Vent med at gå i gang med at træne og motionere til seks-otte uger efter fødslen og start desuden stille og roligt ud, så du ikke overbelaster kroppen.
Dog kan du godt allerede inden de seks-otte uger er gået gå nogle ture med barnevognen. En gåtur med barnevognen belaster ikke kroppen så meget, men kan alligevel være med til at sætte gang i fedtforbrændingen og hjælpe dig med at komme i gang med dit vægttab.
Samtidig giver gåturen dig mulighed for at få frisk luft og kan hjælpe med at få dit barn til at falde i søvn.
Styrketræning er også en rigtig god metode til at forbrænde fedt på, da det også er med til at øge din muskelmasse. Her kan du med fordel inddrage din baby og bruge den lille som vægt. En øvelse kunne være at lave squats, hvor du holder din baby foran dig og stille og roligt går ned i knæ og hurtigt op igen.
Du kan også lave skulderpres med din baby, hvor du løfter din baby op i strakte arme og ned igen eller lave mavebøjninger, hvor du holder din baby op mod loftet i strakte arme imens. Der er rigtig mange muligheder for mange gode styrketræningsøvelser, hvor du kan inddrage din baby og dermed gøre træningen lidt hyggeligere.
Et vægttab kræver både arbejde og tålmodighed, og selvom det nogle gange kan være en udfordring, er det vigtigt, at du holder motivationen oppe for at kunne lykkes med vægttabet. Hvis du føler, at du ikke opnår nogle resultater, kan du eventuelt tage billeder af dig selv undervejs i vægttabet eller veje dig selv.
En vægt fra Omron kan hjælpe dig med at følge med i dit vægttab og motivere dig til at fortsætte. Hvis du vejer dig en gang om ugen, kan du få et meget godt billede af, om der rent faktisk sker en udvikling, eller om du må i gang med at træne mere eller spise færre kalorier.
Hos Omron finder du desuden flere forskellige vægte, hvor nogle også måler fedtprocent, BMI og muskelmasse.