Sådan produceres modermælkserstatning

Idealet er, at babyer bliver ammet fra fødslen og mindst seks måneder frem. Desværre går det ikke altid sådan, fordi amningen af den ene eller anden årsag kikser, eller at den nybagte simpelthen ikke kan give barnet mælk fra begyndelsen. Der er nogle, som helt vælger amningen fra.

Der kan altså være mange grunde til at fravælge at amme sit barn. Uanset grunden har man således brug for at give sit barn modermælkserstatning med flaske, da spædbørn kun skal have mælk indtil de bliver 4 måneder, hvorefter de kan få lov at få lidt grød og mos.

For mange virker modermælkserstatningspulveret som et lidt mystisk produkt og ikke så naturligt som brystmælk. Når man kigger på processen fra, at koen bliver malket over spraytørringen af den til den bliver til modermælkserstatning kommer det også til at lyde lidt unaturligt, men råvarerne er gode nok.

Hvordan produceres modermælkserstatning?

Til fremstillingen af modermælkserstatning bruger man komælk. Det lyder måske banalt, men så simpelt er det. Måske troede du, at erstatningen var lavet af vand blandet op med en masse mærkelige ting. Så galt står det dog ikke til. Før komælken bliver til modermælkserstatning egnet til småbørn, skal det dog i gennem en længere proces.

1. Først og fremmest ankommer mælken til det sted, hvor den skal forarbejdes. Her bliver mælk testet for at kontrollere kvaliteten, før den bliver sendt videre i systemet. Det første, der skal ske, er at mælken kommer igen en fordamper, som reducerer mælken til en tykkere masse. Der bliver fordampet cirka en tredjedel af den mængde vand, der er i mælken. Til sidst består mælken af 50 % vand og 50 % ”faste dele” (alt det gode).
2. Mens vandet fordampes fra mælken bliver mælken pasteuriseret. Det sker ved at temperaturen i karret hæves i blot 20 sekunder og efterfølgende tvinges ned, hvorved mikroorganismer i mælken dræbes. Det er, med andre ord, mængden af bakterier i mælken, der justeres.
3. Efterfølgende bliver mælken skummet således at mælkefedtet bliver skummet fra.
4. Inden mælken bliver lavet til modersmælkserstatningspulver, skal det optimeres til spædbørns behov. Mælken bliver altså begunstiget med proteiner, fedt og andre ernæringsstoffer, så den kommer til at ligne brystmælken mest muligt i ernæringssammensætning, både på mikro- og makroniveau. Både EU og dansk lovgivning stillet meget skarpe krav hertil for at sikre at kvaliteten er i top.
5. Når mælken har opnået den rette konsistens og ernæringssammensætning, skal den laves til pulver. Det sker ved at mælkemassen spraytørres i et spraytørringsanlæg. Her sprøjtes mælken ind i et såkaldt kammer med et dysetryk på adskillelige bar, og i samme øjeblik rammes den af et varmt lufttryk på flere hundrede grader varm luft. Således fordamper det sidste vand fra mælken, og tilbage er kun mælkepulveret. For at sikre ensartethedens af produktionen, er det nødvendigt med affugtning ved spraytørringen, der holder luftfugtigheden nede, så produktet ikke klumper.
6. I pulverform bliver mælken transporteret videre, og før den endelig pakkes nøjsomt, bliver den pasteuriseret endnu en gang. Det sker ved at pulveret opvarmes til en bestemt temperatur og nedkøles igen under meget ordnede forhold.

Det er altså en lang proces, der ligger bag produktionen af modersmælkserstatningspulver. Den lang og nøjsomme proces sikrer den næringsmæssige værdi af produktet, således at det bliver forsvarligt at sælge levnedsmidlet til indtagelse af spædbørn. Kravene til produktionen er meget høje og bestemt både af den danske regering og EU.

Mangler du information om modermælkserstatning?

Af hensyn til folkesundheden verden over, har WHO og WHA i 1981 i samarbejde udarbejdet et kodeks for, hvordan modermælkserstatning må markedsføres. I dag har 84 lande valgt at implementere hele eller dele af dette kodeks i deres lovgivning. Der er derfor, over det meste af Verden, sat stramme begrænsninger på, hvordan erstatning må markedsføres.

Det har man gjort, fordi man, især i tredjeverdenslande, er afhængig af, at så mange kvinder som muligt ammer deres børn. Amning er ganske enkelt det bedste våben mod høj børnedødelighed. Modermælkserstatning kræver nemlig rent vand at tilberede, for tilberedning med dårlig, forurenet vand kan være fatalt for spædbørn, især hvis de har et dårligt immunforsvar.

I Danmark er det ikke noget problem som sådan, men vores opbakning til kodekset betyder, at kun sundhedsfagligt uddannet personale må give råd og vejledning til den enkelte mor. Det kan derfor være svært at finde information om modermælkserstatning nogen steder, fordi vores sundhedsfaglige personale først og fremmest skal fremhæve fordele ved at amme, og først derefter kan personalet vejlede om erstatningsmuligheden.

Blandt en del sundhedsfagligt personale i sundhedsvæsenet hersker desuden en personlig holdning til emnet, og derfor oplever nogle nybagte forældre, at de næsten ingen vejledning kan få, når de ønsker at give deres barn flaske, uanset hvad årsagen hertil er.