Artiklen indeholder reklamelinks
Flere og flere fædre vælger at tage en større del af den samlede forældreorlov, når et barn bliver født. Faren har som udgangspunkt 2 ugers øremærket barsel, som skal afholdes inden for de første 14 uger efter fødslen. For mange mænd handler disse to uger primært om at aflaste moren, da det er en stor omvæltning for en familie med den nyfødte. Derudover handler perioden selvfølgelig også om at finde ro som familie.
Der er ingen tvivl om, at barnet har størst tilknytning til moren i den første periode, da barnet er afhængig af, at moren ammer. Men barsel til faren (eller fædreorlov, som det hedder) har også en lang række fordele – særligt når barnet ikke er lige så afhængigt af moren.
Der har været meget snak om øremærket barsel til mænd. EU vil indføre 2 måneders orlov, der er øremærket til mænd. Det betyder, at moren ikke kan afholde (og overtage) disse to måneder, hvis faren ikke ønsker den ekstra orlov.
Der er dog mange mænd, der har et ønske om at holde mere barsel. I dag er reglerne, at faren kan holde to ugers orlov inden for de første 14 uger efter fødslen (hvor moren har barselsorlov). Herefter har man som forældre 32 uger, som man frit kan fordele imellem sig.
At mænd får ret til at holde mere barsel, er vigtigt for at kunne knytte et tættere bånd sammen med barnet, og sikrer, at de får nogle gode oplevelser sammen – uden at moren står i baggrunden. Derudover vil det også have en positiv indvirken på ligestillingen i Danmark. Mange kvinder oplever ifølge DR.dk at blive diskrimineret i forbindelse med barselsorlov.
Lige som kvinder skal give sin arbejdsplads besked om graviditet og barsel, skal faren til barnet også. For faren gælder det, at han skal give sin arbejdsgiver besked om sin barsel senest fire uger inden den forventede start på fædreorloven. Det kan dog være en god idé at give arbejdsgiveren besked om sin orlov tidligere, da det samtidig kan beskytte mod en fyreseddel. Får man en fyreseddel, når man har meddelt sin barselsorlov er det op til arbejdsgiveren at bevise, at fyringen ikke har noget med den kommende barsel at gøre.
Vælger man at oplyse sin arbejdsgiver om den kommende orlov i god tid, giver man også arbejdsgiveren bedre tid til at finde en vikar, hvis der er behov for dette. Til de to ugers fædreorlov, som faren har ret til efter fødslen, er der måske ikke behov for at finde en vikar, men derimod blot at uddelegere arbejdsopgaverne på samme vis, som hvis faren skulle afholde ferie.
Senest otte uger efter barnets fødsel skal både mor og far meddele deres arbejdsgiver, hvordan de 32 ugers forældreorlov skal fordeles. Ved faren forud for fødslen, hvordan forældreorloven skal fordeles, kan han med fordel meddele dette til sin arbejdsgiver, så det kan blive registreret i virksomhedens HR system. HR systemet hjælper virksomheden med at planlægge de kommende arbejdsopgaver, samt at sikre, at der kan findes en vikar eller lignende for perioden. Mange virksomheder anvender et HR system til at holde styr på medarbejdernes ferie, sygdom og selvfølgelig barsels- og forældreorlov.
Selvom man går på barsels- eller forældreorlov, har man ret til at afholde sin ferie. Ferien kan eksempelvis planlægges før eller i forlængelse med orloven, så man på den måde har oplevelsen af, at have en længere orlov. Har man ikke mulighed for at afholde sin ferie, kan man få pengene udbetalt i stedet. Ferie eller udbetaling af feriepenge skal naturligvis aftales direkte med arbejdsgiveren.