Du kan godt tro på graviditetstesten – den er mere end 99 procent sikker

Graviditetstests er 99% sikker

Det er en god ting, at man kan teste, om man er gravid, når man er derhjemme, så man ikke er afhængig af at skulle aftale en tid med lægen. Så behøver man ikke vente unødigt, og man kan sagtens stole på de graviditetstests, man kan købe i Danmark.

Langt hen ad vejen er vores graviditetstest nemlig 99 procent sikre, så længe de bliver brugt på den rigtige måde. Det er forskelligt, hvordan de forskellige mærkers tests virker, og derfor er det meget vigtigt, at man bruger testen på den rigtige måde.

Så længe man følger instrukserne i pakken, er testen i og for sig lige så sikker som den test, man får lavet hos lægen. Det er hormonet HCG, både lægen og graviditetstesten leder efter, som er en forkortelse for Humant Chorion Gonadotropin.

HCG bliver dannet i kroppen kort tid efter, en kvinde er blevet befrugtet, og i de første uger af graviditeten stiger mængden af HCG meget hurtigt. Derfor er HCG en god markør for, om man er blevet gravid, og det er det, graviditetstesten kigger efter.

En positiv test er ikke garanti for et barn

Positiv graviditetstest

Det er vigtigt at huske på, at fordi man er blevet gravid, er det ikke ensbetydende med, at man får et barn. Det er en hård ting at sige, men det er godt at have i baghovedet, så man ikke bliver slået alt for meget ud, hvis man skulle være så uheldig at miste fostret eller det befrugtede æg.

Faktisk er det mellem 15 og 20 procent af alle graviditeter, der ender med en spontan abort. De fleste af disse sker inden den 12. graviditetsuge, og derfor siger man ofte, at man ikke skal fortælle folk, at man er gravid, før man er disse 12 måneder henne.

Så er der nemlig meget mindre risiko for, at man mister fostret, efter man har fortalt de glædelige nyheder. Man kan miste fostret af mange grunde, og ofte vil det på sin vis være kroppens ’vurdering’, at fostret ikke er sundt nok til at ville overleve.

Det er biologisk set smart, at kroppen kan fornemme det, så man ikke skal bruge ressourcer på at bringe et barn til verden, som ikke vil kunne klare sig. Vores kroppe er på en måde stadig i stenalderen eller tidligere og tager ikke højde for moderne teknologi og medicin.

Tag graviditetstesten i tide

Graviditetstest

Det er ikke alle kvinder, der bliver lige hårdt ramt af symptomerne på at være blevet gravid. Nogle kan fortælle om daglig opkast fra meget tidligt i graviditeten, mens andre ikke mærker det helt store, og så kan det være svært at vide, at der vokser et lille menneske i maven.

Mange mindre gener kan bortforklares på rationel måde – fx kan lidt ondt i maven tilskrives noget, man har spist, og træthed kan være på grund af den træning, man har forsømt på det seneste.

Derfor er det for mange en god idé at tage graviditetstesten lidt mere regelmæssigt, hvis man prøver at blive gravid eller i hvert fald åbner for muligheden uden nødvendigvis at forsøge. På den måde kan man nå at opdage graviditeten i tide til sådan noget som scanninger og lignende, og man kan hurtigere blive henvist en jordemoder.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *