Få skrevet et testamente, hvis ikke I er gift

par-vil-skrive-testamente

Flere og flere samlevende par vælger at få børn uden at blive gift. De gamle traditioner, hvor ægteskab kom før børn er efterhånden så godt som visket væk, og mange vælger at starte familielivet uden at sige det endegyldige ja til hinanden.

Ugifte par med børn har dog en udfordring, hvis den ene part dør. Det er ikke et scenarie, der er særlig rart at tænke på, og måske derfor er det heller ikke alle par, der tænker i de baner, når de vælger at starte familielivet uden at blive gift. Alligevel kan det være en god idé at overveje, hvordan I bedst muligt sikrer hinanden, hvis en af jer skulle blive efterladt på grund af tragiske omstændigheder. Det kan I blandt andet gøre ved at få lavet et testamente.

Sådan er arveloven

Når man er gift, er det ægtefællen, der arver halvdelen af partnerens efterladte arv, hvorefter resten fordeles efter arveklasserne. Det er arveloven, der har foreskrevet, at familien deles op i tre arveklasser: Første arveklasse er afdødes børn eller børnebørn. Anden arveklasse er afdødes forældre, søskende eller nevøer og niecer. Tredje arveklasse er afdødes bedsteforældre eller bedsteforældrenes børn.

Er I ugift og ikke har børn, vil det dermed være den afdødes forældre eller søskende, der får tildelt arven. Er I ugift med fælles børn vil arven derimod gå udelukkende til børnene. Hvis I er ugift og ikke har lavet et testamente, vil arven dermed ikke gå til dig eller din partner, hvis en af jer dør, men derimod til enten fælles børn eller til den afdødes øvrige familie efter arveklasserne.

Mange par vælger derfor også at blive gift netop på grund af praktiske årsager og for at sikre hinanden, hvis den ene part går bort. Men ægteskab behøver ikke være den eneste løsning. Hvis I ikke har planer om at blive gift, kan det være en mulighed at få skrevet et testamente. På den måde kan I vælge at lave en anden fordeling af arven, end den som fremgår af arveloven.

testamente

Derfor skal I skrive et testamente

Hvis I gerne vil sikre hinanden, men ikke ønsker at blive gift, er det altafgørende, at I får skrevet et testamente. Ugifte samlevende par uden børn vil højst sandsynligt sikre hinanden i testamentet ved at den længstlevende i forholdet arver alt. Hos par med fælles børn, vil det derimod typisk være sådan i et testamente, at den afdødes samlever arver mest muligt, hvor den resterende arv fordeles ligeligt mellem børnene.

Er I samlevende med børn fra tidligere forhold kan det også være en god idé at lave et testamente, der fastsætter, hvor meget børnene skal arve. Eksempelvis kan man vælge at skrive i testamentet, at den part, der lever længst skal arve mest muligt, hvorefter arven fordeles ligeligt mellem børnene, når denne samlever også er gået bort. Skal arven ikke fordeles ligeligt mellem børnene, er det også en mulighed at skrive dette ind i testamentet, så nogle børn arver mindre end andre.

Nogle andre årsager til at I skal skrive et testamente kan være, at I ønsker en bestemt ejendel skal gives til en bestemt arving eller at I ønsker at bestemme, hvor børnene skal opfostres, hvis en af jer eller I begge dør, før børnene bliver voksne.

Skal I have hjælp til at udfylde et testamente, eller har I brug for råd og vejledning i forhold til det at skrive et testamente, kan det være en god idé at kontakte denne advokat i hammel, der er specialiseret i testamenter til hele familien.

0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *