barn-leger-i-vand-og-solskin

Gode solråd: Beskyt dit barn mod solens stråler

Artiklen indeholder reklamelinks

Det er vigtigt at beskytte de små mod solen i sommermånederne. Få gode råd til, hvordan du bedst beskytter dit barn mod solens stråler, her.

Når den danske sommer viser sig fra sin bedste side, og solen står højt på himlen, er der mange børnefamilier, der tager turen til stranden for at bade og nyde sommervarmen på stranden. Men selvom solens stråler kan være rigtig dejlige, kan de også give både solskoldninger og anledning til hudkræft.

Det er derfor vigtigt at være forsigtig i sommermånederne, og særligt de små skal beskyttes godt mod solens stråler, da de er mere udsatte i forhold til kræftfremkaldende stoffer. Her giver dig gode råd og tips til, hvordan du bedst muligt beskytter dit barn i sommersolen.

Gode råd til solbeskyttelse til dit barn

Noget af det vigtigste, når hele familien tager på stranden, og de små skal opholde sig udenfor i sommersolen er at huske solcremen. Sørg for at bruge en solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler, og smør dit barn rigeligt med solcreme, inden det skal ud i solen. Til børn anbefales 20 ml til hele kroppen.

Selvom dit barn ikke opholder sig direkte i solen, er det vigtigt at smøre barnet ind i solcreme alligevel, da der kan være et eventuelt genskin fra vand eller sand.

Solbeskyttelse handler dog ikke nødvendigvis om solcreme. Du kan også beskytte dit barn mod solen ved at sørge for at give dit barn let og løstsiddende tøj på, der går til albuerne og knæene, og en solhat på, når det er ude at lege i solen.

Det anbefales dog, at dit barn opholder sig i skyggen mellem 12-15, hvor solen er skarpest, for at være bedst muligt beskyttet mod solens UV-stråler. Her kan det derfor også være godt at flytte legeaktiviteter hen i skyggen eller lave en hule, hvor barnet kan være i skygge.

Spædbørn under 1 år, der endnu ikke kan gå eller kravle, må ikke være i direkte sol. Har du en helt lille en, skal du derfor sørge for, at det ligger helt i skygge og har solbeskyttende tøj og solhat på.

Da spædbørn ikke må være direkte i solen, er det dermed heller ikke nødvendigt at smøre dem ind i solcreme, så længe barnevognen ikke står et sted, hvor der er genskin. Men hvis du vil være helt på den sikre side, kan du eventuelt smøre lidt solcreme i babys ansigt og på hænderne.

Solbeskyttelsesprodukter til børn

pige-paa-strand

Der findes rigtig mange forskellige solbeskyttelsesprodukter på markedet – også til børn. Når du skal beskytte dit barn mod solens stærke stråler, er det dog en god idé at gå efter solbeskyttelsesprodukter, der er svanemærkede.

På den måde kan du være sikker på, at solcremen ikke indeholder nogle allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer, som kan være skadelige for dit barn.

Du bør derudover også vælge en solcreme uden parfume til dit barn. Børn under 12 år må nemlig ikke bruge produkter med parfume. Ved at vælge en solcreme, der er parfumefri undgår du samtidig også, at dit barn udvikler parfumeallergi.

Hos Rudolph Care kan du finde gode sollotions uden parfume til børn, som både er svanemærket og AllergyCertified. Solcremerne fås både med SPF 30 og SPF 50, der giver en effektiv beskyttelse mod solens stråler, og er desuden vandafvisende.

I solcremesortimentet fra Rudolph Care finder du desuden også skønne, svanemærkede solcremer til mor og far.

Gør påføringen af solcreme lidt nemmere

Mange børn bryder sig ikke om at blive smurt ind i solcreme. Det er dog nødvendigt med solcreme, for at barnet er tilstrækkeligt beskyttet mod solens UV-stråler. I stedet for at skulle høre på brok og gråd fra dit barn, fordi det ikke gider have solcreme på, kan du derfor prøve at gøre påføringen af solcreme lidt sjovere eller hyggeligere.

Her kan du fx smøre solcremen på dit barn, mens det hygger sig med at se noget på tabletten. Du kan også tegne små tegninger på dit barns hud, som du så smører ud efterfølgende. Dette kan være muligvis være med til at gøre solcremesmøringen lidt hyggeligere og en hel del nemmere.