Guide: Kosttilskud til dig før, under og efter din graviditet

Er du gravid, skal du sørge for at få de rigtige vitaminer. Læs vores guide til vitaminer både før, under og efter graviditeten.

Som gravid er der meget, du skal spise, og meget du ikke må spise. Det samme gælder for kosttilskud. Der findes et hav af forskellige kosttilskud til gravide, og det kan måske være svært helt at få overblik over, hvilke du skal tage hvornår.

Derfor har vi samlet en guide til dig, så du nemt kan se, hvilke kosttilskud du skal tage hvornår.

Før du bliver gravid

At blive gravid kræver en hel del planlægning. Du og din partner skal vide, hvornår du har ægløsning, så du ved, hvornår I skal hygge jer lidt ekstra under dynen. Men udover at planlægge jeres seksuelle aktiviteter, bør du også se nærmere på, hvilke kosttilskud, du skal indtage før graviditeten.

Folsyre

Det anbefales, at du indtager 400 mikrogram folinsyre fra du og din partner begynder på projekt baby, til ca. 3. måned i din graviditet. Folinsyre er med til at sikre, at din baby ikke udvikler rygmarvsbrok eller hjerneskader.

Under din graviditet

Et kosttilskud til gravid kan være rigtig gavnligt, når du som gravid er ved at producere en lille baby. Under din graviditet skal du derfor være særligt opmærksom på at få nok jern, folinsyre, kalk og D-vitamin.

Folinsyre

Som nævnt bør du som minimum indtage folinsyre som kosttilskud til og med dit tredje trimester, men du kan sagtens indtage det resten af din graviditet, da folinsyre blot er et ganske almindeligt B-vitamin. Du kan evt. tage en multivitaminpille til gravide som indeholder alle de gode vitaminer, der er nødvendige for dig og din baby.

Kalk

I forbindelse med, at du er ved at producere et helt nyt menneske med hud, hår og knogler, skal du også indtage kalk. Kalk er med til at danne knoglerne hos din baby, og derfor skal kalk være en vigtig prioritet i din kost. Du kan bl.a. indtage forskellige mejeriprodukter for at dække behovet eller indtage et kalktilskud på ca. 500 milligram om dagen.

D-vitamin

Din krop kan ikke optage kalk, hvis den ikke samtidig har et D-vitamin at gøre godt med. Derfor er D-vitamin endnu et essentielt vitamin at få rigeligt af under din graviditet. D-vitamin er samtidig medvirkende til, at babyen kan opbygge knogler, da dette vitamin hjælper kroppen med at optage den kalk, du indtager. En god idé kan derfor være at kombinere både kalk og D-vitamin i samme tilskud.

Jern

Som gravid skal du også producere jern til din baby og blod til dig selv. Rigtig mange af os danskere har et alt for lidt indtag af jern, og derfor er det meget vigtigt, at du som gravid indtager jern, fra du er 10 uger henne og indtil efter din graviditet. Du bør som minimum indtage et tilskud på mellem 40-50 mg hver dag. Vær opmærksom på, at jern kan være hårdt for maven, så husk at drikke rigeligt med vand.

Når du har født

Når din lille baby er kommet til verden, skal du ikke helt forsømme alle de gode vitaminer, du indtil nu har indtaget. Nogle af dem bør du nemlig fortsætte med et lille stykke tid endnu.

Både kalk og jern anbefales du at fortsætte med, selv efter du har født. Det skyldes, at du har brug for kalken, hvis du ammer, og jern pga. evt. blodtab ved fødsel. Derudover kan det være en god idé at fortsætte med en multivitamin, så du er sikker på, at du får dækket alle behov for mineraler og vitaminer.