Artiklen indeholder reklamelinks
Når man ikke ammer, men bruger modermælkserstatning, har man naturligvis brug for en flaske at give erstatningen med. Her er det vigtigt at vælge den rigtige sutteflaske til barnet. Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvilke typer af suttehoveder, der virker bedst for barnet.
Udover formen på suttehovedet, der skal passe til baby, er der også spørgsmålet om hullets størrelse. Der findes også her forskellige størrelser af huller i suttehovederne, som er navngivet med tal svarende til tallene på modermælkserstatningen.
Ved nogle børn kan hullerne dog være for store eller små, selvom man bruger det rigtige suttehoved til barnets alder. Her må man prøve sig frem, hvis barnet enten tømmer flasken for hurtigt eller ikke får nok ud af den. Hvis baby tømmer flasken for hurtigt, vil det ofte gylpe mere end nødvendigt.
Når man køber sutteflaske, er noget af det første, man får øje på, formen på suttehovedet. Der kan nemlig godt være stor forskel, især fra producent til producent. Bag formen på suttehovedet ligger selvfølgelig nogle tanker om, hvorfor suttehovedet er udformet præcis, som det er. Alle producenter mener naturligvis, at deres sut er den mest naturlige, ergonomiske eller bedst for tænderne.
Heldigvis er der ikke nogen former, der er mere rigtige end andre. Det vigtigste er, at baby tager imod sutten og kan finde ud af at få noget ud af den. Nogle suttehoveder har en meget lang tut, mens andre er meget mere brede. Nogle suttehovedet fås endda i en vinkel.
Når man skal til at give sutteflaske første gang, er det en god idé at købe et par forskellige former – det er surt at stå med et komplet sæt af Philips Avent sutteflasker, hvis baby ikke vil spise af dem. Så prøv jer frem med et par forskellige, inden I køber stort ind af sutteflasker.
Det er antallet af huller i sutten, der afgør, hvor meget mælk, baby kan få på en gang. Hvordan hullerne i sutten er udformet kan være forskellig fra producent til producent, men det er ikke det, der er afgørende. Nogle sutteflasker er dog lavet specielt til børn med kolik, så det skal man naturligvis kigge efter, hvis det er nødvendigt, ligesom nogle sutteflasker er lavet særligt til børn med gylpeproblemer.
Hvis baby får for meget mælk for hurtigt vil han gylpe, og det er ikke rart for hverken mor eller barn, så det er vigtigt at være opmærksom på, om den sutteflaske, man bruger, giver for meget eller lidt mælk ad gangen.
Når man vælger sutteflaske, kan de fleste dog gå ud fra, at størrelsen på sutteflasken passer til baby. Der står på flasken/ suttehovedet, om den er til str. 0-1 måneder, 3-6 måneder og så videre, og hvor mange huller, der er i tutten.
Ud over selve sutteflasken, ekstra suttehoveder og låg, er der også nogle tilbehørsprodukter, som er gode at købe fra start:
Alle disse produkter kan naturligvis godt undværes, men de gør livet med en flaskebaby lidt nemmere. Mens man stadig giver flaske, fylder sutteflaskerne som regel meget i ens liv, fordi der står sutteflasker på køkkenbordet næsten hele tiden, ligesom der står modermælkserstatning fremme meget af tiden.