Artiklen indeholder reklamelinks
Det kan være noget af en jungle at finde rundt i sine børns tænder, og mange forældre er faktisk i tvivl, om de formår at pleje deres børns tænder godt nok, og hvornår børnene er klar til selv at stå for tandbørstningen.
Vi ønsker alle for vores børn, at de får gode sunde tænder uden huller og andre gener, når de en gang bliver ældre. Derfor forsøger mange af os at holde dem væk fra slik, sodavand og alle de mange andre ting, der smager godt, men er dårlige for tænderne.
I denne artikel kan du blive klogere på dine børns tænder og få gode råd til, hvordan I i fællesskab passer bedst muligt på dem.
Børn får som regel de første tænder, når de er lige omkring 6 måneder. 2 et halvt år senere, nemlig i 3 års alderen, har de fleste børn fået et helt sæt mælketænder. De begynder lige så stille at blive skiftet ud, når barnet når 6 år og omkring 14 års alderen er det de voksne tænder, der er på plads.
Selvom mælketænderne kun er midlertidige, er det vigtigt, at man plejer og passer dem. Hvis barnet får skader på mælketænderne, kan det nemlig gå ned i anlæggene, og skade de nye tænder, der ligger dybere nede i kæben, og er klar til at komme ud.
Når dit barn får tænder, ved det som regel føles ømt, og det kan gøre børnene lidt pylrede og irritable. Der findes forskellige måder, hvorpå du kan hjælpe dit barn af med smerterne. Nogle bliver beroliget af at få gnedet sine gummer med mors finger, mens andre har nytte af en bidering.
Selvom dit barn endnu kun har mælketænder, er det vigtigt, at de bliver børstet. Her kan du eventuelt bruge en babytandbørste, der er blødere end andre tandbørster til børn. Det er med til at nedsætte risikoen for, at dit barn får huller og tandpine. Sunde tænder er det bedste for dit barn, og gør det langt nemmere at tygge maden.
Du skal altså starte med tandbørstningen, så snart de første tænder bryder frem. Det er vigtigt, at du lærer dit barn vigtigheden i at få børstet tænder. Gør det til en vane at børste dit barns tænder grundigt to gange dagligt – præcis som du gør selv.
Når tænderne bliver børstet, bliver eventuelle bakteriebelægninger fjernet, hvilket nedsætter barnets risiko for at udvikle karies.
For at få tandbørstningen til at blive en succes fremfor en byrde, kan det være en god idé at gøre det hyggeligt lige fra starten. Lad dit barn forbinde tandbørstningen med en hyggeligt sang lige fra start for at undgå at tage en kamp to gange dagligt.
Lad dit barn se, at I som forældre også børster tænder og lad eventuelt barnet starte med at prøve at børste tænderne selv – og børst så efter. På den måde bliver barnet inddraget i det, som mor og far også gør. Sørg desuden for, at barnet ligger behageligt mens det får børstet bisserne.
Som udgangspunkt skal du hjælpe dit barn med tandbørstningen til det er omkring 12 år gammel. Derefter har dit barn den motorik, der skal til for selv at kunne klare tandbørstningen.