Hjælp! Mit barn har vorter

undgaa vorter saadan herVorter findes i mange former, og skyldes alle en virus. Der findes mere end 60 forskellige vortevirusser, som alle smitter mellem mennesker. Op til 10 % af børn mellem fire og seks år har vorter, og hyppigheden stiger, jo ældre de bliver. Der er altså risiko for, at dit barn bliver smittet med en af de mange vortevirusser i børnehaven eller på skolen. Som forældre er det godt at vide, lige præcis hvordan dit barn bliver vortefri, så flere børn ikke bliver smittet af virussen.

Hvordan ser de ud?

faa hjaelp til at fjerne vorter her

Vorter kan være placeret over alt på kroppen, men findes oftest på hænder eller fødder.
Håndvorterne vokser ud af huden som en lille klump. De føles hårde, og overfladen kan sammenlignes med et blomkålshoved. De er ofte placeret lige ved neglen, men er som regel ikke ømme. Hvis dit barn irriterer den, og rører ved den, kan den dog blive øm.

Fodvorter vokser ikke ud af huden som håndvorter, men derimod ned i huden. Vorter på fødderne er mere flade, og har tendens til at blive ømme. I bunden af vorten kan man ofte se blodkar, som ligner små sorte prikker.

Hvorfor får man dem?

Når man først har fået en vorte, er den smitsom, fordi hudcellerne på vorten frigiver tusindvis af virusser. Man smittes enten ved berøring eller gennem de afstødte hudceller, der kan ligge på gulvet, hvis man har haft bare tæer. Hvis vorten begynder at bløde, vil den smitte endnu mere, da det indeholder viruspartikler fra huden.

Vorter smitter

ungaa smittefare

Vortevirussen opstår ved smitte gennem direkte berøring eller gulve. Børnene kan også smitte sig selv, hvis de først har fået en. Barnet kan altså få flere vorter andre steder, hvis der bliver pillet for meget i den vorte, som de har i forvejen.

Hvis dit barn bliver smittet med fodvorter, kan det ofte ske i omklædningsrummet eller i klasseværelset, hvis børnene går med bare fødder. Hvis du gerne vil nedsætte risikoen for, at dit barn bliver smittet af virussen, kan det være en god idé, at barnet ikke har bare tæer på de udsatte steder. Derudover kan risikoen for smitten også nedsættes ved at lakere vorten med klar neglelak.

Hvis dit barn har fået en vorte, kan det derudover være en god idé at dække den til, da det ligeledes mindsker risikoen for smitte.

Når vorter smitter indirekte sker det ofte gennem de hårde gulve i eksempelvis svømmehallens bruserum. Det er der to grunde til:

  • Den våde og mere modtagelige hud har større tendens til at blive smittet gennem de virusholdige celler, som en vorte efterlader på gulvene.
  • Har dit barn i forvejen rifter på føddernes trædeflader, er der større risiko for at blive smittet.

Bliv vortefri med den rette behandling

Langt de fleste vorter forsvinder af sig selv efter noget tid. Hvis man husker at dække vorten til, er risikoen for at smitte andre børn ekstremt lille.
Mange børn vil dog gerne have dem væk, fordi de irriterer, og enten er ømme eller grimme. Hvis barnet altså er meget generet af vorterne, eller har fået så mange, at de ikke længere kan dækkes til, er det altså en god idé, at dit barn får behandling for det.

For at blive vortefri kan man købe et plaster eller salve, der indeholder salicylsyre. Disse produkter fås i håndkøb på apoteket. Derudover kan lægen også fryse vorter, eller skære dem helt væk. Lægens metoder er dog mere smertefulde end behandlingerne med salicylsyre.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *