glad familie

Når mor og far skal skilles – er du økonomisk fremtidssikret?

Artiklen indeholder reklamelinks

Flere og flere danskere bliver skilt. Det er derfor vigtigere end nogensinde at sikre sig selv, sine børn og sin partner økonomisk.

Det er efterhånden et faktum at flere og flere danskere bliver skilt. Vi kan derfor ikke komme udenom, at rigtig mange ægteskaber går i opløsning – også selvom vi måske helst ikke vil erkende det.

Det betyder også, at man i højere grad bliver nødt til at sikre sig selv, hvis en eventuel skilsmisse skulle opstå. Især når der er børn involveret, er det desuden altid en fordel, at det praktiske er på plads, så der ikke opstår konflikter i familien, der kan skade børnene og familiesamværet.

Derfor skal du oprette en ægtepagt

Uanset om I snart skal giftes, eller I allerede er gift, kan I oprette en ægtepagt. Når man bliver gift, får man automatisk fælleseje med sin bedre halvdel. Det betyder, at man ved død, skilsmisse eller separation skal dele alle aktiver ligeligt mellem sig. Det gælder også fremtidige aktiver som gaver, lottogevinster og arv, som I, når I bliver gift, skal deles om.

Med en ægtepagt er det muligt at ændre denne fordeling, og I kan derfor selv bestemme, om dele af jeres ejendele eller det hele skal være særeje. Omvendt kan en ægtepagt også gøre det muligt at lave det der er ens særeje om til fælleseje. Det gælder eksempelvis pensionsordninger, som oftest er særeje.

En ægtepagt kan altså gøre det muligt for jer at sikre hinanden endnu bedre i fremtiden. Men den kan også blive et vigtigt sikkerhedsnet for dig selv. Måske venter du en stor arv, som du gerne vil beholde for dig selv, eller måske har din partner en kæmpe gæld med sig i bagagen. Her kan en ægtepagt være nyttig, da du kan risikere at skulle aflevere halvdelen af jeres fælleseje til kreditorerne, hvis din ægtefælle pludseligt dør.

Med børn i huset eller måske børn på vej er det derfor en god idé at sikre dig selv eller din ægtefælle med en ægtepagt og eventuelt også et testamente i tilfælde af dødsfald eller skilsmisse.

Når skilsmissen står for døren

Er I blevet enige om, at det ikke længere skal være jer to, er der en hel del, der skal tages højde for. Både fordelingen af fællesejet og samværet med børnene er nogle af de ting, som der skal tages stilling til. Dette er dog ofte ting, som kan være svære at blive enige om – særligt når man står midt i en hård skilsmisse.

Står I og skal skilles, er det derfor en god idé at få fat i en advokat, der kan hjælpe jer med de aftaler, som kan være svære selv at få på plads.

Hvis I bor i Østjylland, kan I få hjælp af en god advokat i Hadsten hos Paragraf Advokaterne. De har over 10 års erfaring med rådgivning, og kan hjælpe jer med at få styr på alle aftaler om fordeling af ejendele og samvær med jeres fælles børn, som ofte kan give anledning til store konflikter.

Hold fokus på børnene

Hvis I står over for en skilsmisse eller en separation, er det vigtigste at holde fokus på børnene og sørge for, at de trives. En skilsmisse er ikke kun hård for jer, men især også for jeres børn. Sørg derfor for at holde børnene så vidt muligt uden for skænderier og konflikter.

Når mor og far ikke længere skal være sammen, kan det desuden også give anledning til en masse spørgsmål. Afhængigt af dine børns alder, skal du forsøge at sætte dem så godt ind i situationen som muligt og minde dem om, at de er elsket, og at det selvfølgelig ikke er deres skyld, at mor og far ikke længere kan få tingene til at fungere.

Efter I har fået aftaler på plads om samvær med jeres fælles børn, er det desuden vigtigt, at I hver i sær overholder de fælles aftaler. Det er nemlig vigtigt, at jeres børn ikke kommer til at lide under, at I ikke længere er sammen.

Hvis bruddet mellem jer ikke er alt for slemt, kan I måske endda forsøge at få det bedste ud af det. Det kan eksempelvis være, at I kan lave aftaler med fælles spisning indimellem eller fælles ture, der gør det muligt for børnene at nyde godt af jer begge samtidig. Gør det dog kun, hvis I har lyst, og det også kan bringe glæde for jer. For når mor og far er glade, er børnene det også.