Artiklen indeholder reklamelinks
At være gravid er fantastisk – det meste af tiden i hvert fald. For selvom det er noget helt særligt at mærke at den lille inde i maven vokser sig større og større, kan det også bare være rigtig træls og svært med alle de forandringer, som kroppen gennemgår. Kvalme, vand i kroppen, ømme bryster og humørsvingninger er bare nogle af de gener, som man som gravid kan opleve i forbindelse med kroppens forandringer.
Disse gener går heldigvis over igen, når den lille er født, og du er blevet mor. Det gør strækmærker til gengæld ikke! Mange gravide oplever at få strækmærker i forbindelse med deres graviditet, og selvom de ikke har nogen betydning for kroppen rent sundhedsmæssigt, kan de være til stor gene rent kosmetisk for mange gravide.
Der er dog heldigvis flere ting du kan gøre både i forhold til at forebygge og behandle strækmærker. Læs herunder om alt du skal vide om strækmærker.
Strækmærker er varige skader, der opstår i underhuden på kroppen. De viser sig typisk som blålilla eller rosa striber på huden på maven, lårene, ballerne, brysterne eller armene. Med tiden kan strækmærkerne dog ændre farve, så de bliver mere hvidlige eller får nogenlunde samme farve som den omkringliggende hud.
Strækmærker opstår som følge af en overstrækning af de elastiske fibre i huden. Når fibrene først er blevet overbelastet, kan de ikke få deres elasticitet tilbage. Det betyder derfor også, at når du først har fået strækmærker, så er det permanente forandringer i huden, som i de fleste tilfælde ikke forsvinder af sig selv igen.
Særligt gravide kvinder oplever i høj grad at få strækmærker under graviditeten. Det skyldes blandt andet, at udskillelsen af hormoner ændrer sig markant, når man er gravid, hvilket kan give forandringer i huden. Størstedelen af disse hudforandringer går dog væk igen, efter kvinden har født, men nogle kan være permanente.
Derudover opstår strækmærker hos gravide i høj grad på grund af den hurtigvoksende mave, som gør, at huden på en måde revner, hvilket medfører strækmærker. Strækmærker er desuden også arvelige, og der er derfor større risiko for at du får strækmærker, hvis dine forældre har tendens til at få strækmærker.
Som oftest giver strækmærkerne ikke nogle symptomer, udover at de kan klø lidt. Dog er der mange kvinder, der synes at strækmærker er meget kosmetisk generende. Måske er du selv en af dem? Da strækmærker typisk opstår i graviditeten, kan der da også være god grund til at forebygge strækmærker, hvis du så vidt muligt gerne vil prøve at undgå at få strækmærker i forbindelse med din graviditet.
Til at forebygge strækmærker kan det være en mulighed at benytte cremer eller olier, som kan tilføre fugt og øge elasticiteten i huden. På et online apotek kan du finde flere forskellige hudplejeprodukter, der kan hjælpe med at forebygge strækmærker ved at øge hudens elasticitet og gøre huden mere smidig.
Der er ikke nogle videnskabelige beviser for, at hudplejeprodukter kan forebygge strækmærkerne, men mange kvinder oplever, at det har en virkning for dem. Andre metoder til at forebygge strækmærker kan være ved at undgå en meget stor vægtstigning før og under graviditeten.
Til at behandle strækmærker kan det også være en mulighed at benytte hudplejeprodukter som olier og cremer, der er velegnede til behandling af strækmærker. Denne type cremer og olier kan også findes på et online apotek, og for nogle kvinder virker det effektivt at bruge disse.
Da strækmærker desværre er permanente hudforandringer, er der dog ikke nogen metode til effektivt at fjerne dem helt, når de allerede er opstået. Men hvis du er meget ked af dine strækmærker, er det muligt at behandle dem med en fraktioneret laserbehandling, som kan reducere og mindske synligheden af strækmærkerne. Mange vælger dog i første omgang at forsøge sig med den mere skånsomme behandling ved at bruge cremer og lotions.