Uddannelse under barselsorloven

Artiklen indeholder reklamelinks

Det kan være tiltalende at bruge nogle af de mange uger på barsel til at gennemføre kurser eller en uddannelse. Det kan både være for at holde sig selv i gang og få en hverdag, der byder på andet end bleskifte og amning, men også for at styrke ens kompetencer til karrieren efter barslen.

Det store spørgsmål er bare: Må man tage en uddannelse, mens man er på barselsorlov? Det kan være svært at give et entydigt svar, da det bl.a. kommer an på, om du modtager løn eller barselsdagpenge under barslen, og om uddannelsen er som et led i dit arbejde på din arbejdsplads. Er sidstnævnte tilfældet er svaret dog et klart nej.

Sker den udvalgte uddannelse som et led i dit arbejde, kan det tolkes som om, at du har genoptaget dit arbejde. Det betyder derfor, at din orlov afbrydes. Hvis uddannelsen ikke er som et led i dit arbejde, er der dog stor sandsynlighed for, at du kan deltage i undervisningen, uden det har konsekvenser for din orlov.

Spørg din fagforening

Er du i tvivl, er det altid en god idé at spørge din fagforening (eller din kommune, hvis du er på barselsdagpenge). De kender reglerne, og de kan derfor også rådgive dig om dine muligheder.

Vælger du en uddannelse, som kan tolkes som et led i dit arbejde, betyder det, at din orlov brydes – også selvom din arbejdsgiver ikke selv har kendskab til din uddannelse under barslen. Derfor er det en rigtig god idé at tale med din fagforening inden du giver dig i kast med et uddannelsesforløb.

Karriereskifte efter barslen?

Karriereskifte efter barslen?

Ifølge 3F’s hjemmeside kan du frit deltage i undervisning under din orlov, uden det har betydning for din ret til dagpenge. Der står desuden også, at du heller ikke behøver fortælle din arbejdsgiver om dette. Overvejer du et karriereskifte efter din barsel, kan det derfor være en oplagt mulighed for dig at påbegynde (og måske endda gennemføre) uddannelsen under barselsorloven.

Dermed kan det være, at du er klar til at starte din nye karriere, når du vender tilbage til arbejdsmarkedet efter din barselsorlov. Det kan også være, at du har et ønske om at starte din egen virksomhed op – i dette tilfælde kan du også forberede nogle ting under barselsorloven. Vær dog opmærksom på, om der er nogle restriktioner for det, du laver, i forhold til retten til barselsdagpenge m.m. Her er det også en god idé at tage din fagforening med på råd.

Der er selvfølgelig en del overvejelser, der skal gøres, hvis du vælger at starte på en uddannelse under din barsel. Nogle uddannelser kræver en egenbetaling, som det eksempelvis er tilfældet, hvis du vil tage en hypnoseuddannelse. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du først og fremmest har råd til at betale for din ønskede uddannelse, men sikr dig også, at du har tid til at deltage i undervisningen og lave lektier m.v.

Lav aftaler med familie og venner

Vælger du at starte på en uddannelse under din barselsorlov, så sørg også for, at du har støtte og opbakning fra din familie og venner. At få en lille ny i familien kræver en masse energi og opmærksomhed, og mange bliver også overvældet over, hvor hårdt det egentlig er. Sørg derfor for at lave aftaler med familie og venner om hjælp til pasning af den lille, til hjælp på undervisningsdage og så videre. Det kan gøre en kæmpe forskel for dig, så du med ro i sindet kan deltage i undervisning og eksamener og så videre.