Undgå forkølet baby med disse 4 råd

baby der nyserNår vi bliver syge, skyldes det, at vores immunforsvar er svækket og derfor rammes vi nemmere af en fremmede virus eller bakterie. Når sygdommen er ovre, vil vi have et bedre og stærkere immunforsvar end tidligere.

Men nogle gange kan blot en simpel forkølelse spolere vores hverdag og planer, og særligt hvis du har en lille baby, du gerne vil passe på. Har du børn i institution, kan det godt være nemmere sagt end gjort at undgå sygdom og forkølelse, men her får du 4 råd til, hvordan du kan undgå at din lille baby bliver forkølet.

Sørg for, at baby ikke er kold og våd

Som udgangspunkt bliver din baby ikke syg af at være kold eller våd. Men har din baby først pådraget sig en virus, er sandsynligheden for, at baby bliver syg langt større, hvis baby er kold fremfor varm. Vil du derfor undgå forkølelse hos din baby, kan det være en god idé at sikre god varme hos baby. Vær dog opmærksom på, at baby ikke er for varm heller.

Du bør ligeledes sikre dig, at baby ikke har fugtigt tøj på eller ligger et sted, hvor der er fugtigt og vådt. Skift tøjet, hvis det er vådt og lad madrassen i barnevognen eller vuggen tørre inden den næste lur.

Giv din baby modermælk

Vi ved, at modermælk indeholder antistoffer, som er med til at styrke din babys immunforsvar. Derfor anbefales det også at amme sin baby, så længe som muligt, såfremt du kan. Når baby skal til at starte i dagpleje eller vuggestue, vil du opleve, at der kan komme en hel del sygdom med hjem, grundet de mange nye børn og andre bakterier. Baby er ikke vant til andre bakterier, og er derfor mere modtagelig overfor sygdom. Vælger du at fortsætte med modermælken/amningen indtil der er gået de første par måneder efter institution start, har du sikret din babys immunforsvar, så godt du nu kan. Det kan mindske risikoen for ubudne bakterier og vira i hjemmet.

Baby skal have god søvn

Søvn er med til at påvirke vores kroppe i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvor meget eller lidt søvn du får. Det samme gælder din baby. Din baby har også brug for at få god søvn og rigeligt af den. Søvnen er nemlig med til at styrke din babys immunforsvar, så du mindsker risikoen for forkølelse og anden sygdom. Derfor er det vigtigt, at din baby få ro til at sove.

God håndhygiejne

håndvaskEnhver voksen ved, at det der kan holde en sygdom fra døren, er grundig håndvask og generelt god håndhygiejne. Det gælder selvfølgelig også, når du gerne vil undgå en forkølet baby. Sørg derfor for at vaske dine hænder grundigt, når du har skiftet ble på baby, når du selv har været på toilettet, når du skal lave mad, og når du har rørt ved ting i det offentlige rum, som eks. et gelænder eller lign. En god idé kan være altid at have en lille spritflaske med i pusletasken/tasken, når du bevæger dig udenfor. På den måde har du altid mulighed for at få rengjort dine hænder for bakterier. Du bør ligeledes sikre dig, at evt. besøgende der rører ved din baby også har rene fingre. Bed dem desuden om ikke at besøg dig, hvis de selv er forkølet.