Artiklen indeholder reklamelinks
Undersøgelser har vist, at flere og flere nye boligkøbere vælger en bolig til eller fra baseret på mange forskellige faktorer, som eks. opvarmningskilden og standen på boligen. I øjeblikket er priserne på el og gas steget markant, og det har efterhånden fået stor betydning for de fleste danskeres økonomi og dagligdag, der er blevet påvirket kraftigt.
Hvis I også går og drømmer om at skifte førstesals lejligheden ud med et hus med tilhørende have, kan det derfor godt betale sig at kigge grundigt på boligen, da dette kan have betydning for jeres samlede økonomi i hverdagen. Nedenfor kan du læse om nogle af de vigtigste ting, du skal undersøge grundigt, når I er på boligjagt.
Det er de færreste børnefamilier der har tid og overskud til at købe et hus med et slidt tag, som kort tid efter skal skiftes. Derfor bør I se grundigt på taget, herunder både tagsten og plader, tagryg, understrygning og tagets overordnede konstruktion. Hvis det viser sig, at tage et utæt, vil det være dyrt at få udbedret, eller endda skiftet. Samtidig vil det tage længere tid for jer at kunne flytte ind, hvis taget skal laves først. Se derfor grundigt på taget både udvendig og indvendig, og tal med en professionel håndværker, hvis du er i tvivl.
Ligesom taget er vinduerne også vigtige at undersøge. Vinduerne i jeres nye bolig skal gerne være tætte og intakte, således at der ikke trænger vind og vand ind igennem. Ødelagte vinduer kan påvirke jeres varmeregning betydeligt, og derfor skal I se grundigt på disse. Er alle vinduerne nedslidte, bør de som udgangspunkt skiftes, og måske kan I forhandle om dette ved boligens pris.
Dette punkt er særligt vigtigt i øjeblikket. Bliver boligen opvarmet med enten gas- eller oliefyr, kan det nemlig hurtigt blive dyrt for jer at bo i boligen, hvis ikke priserne falder. I bør derfor undersøge mulighederne for en alternativ opvarmningsmetode, som eks. fjernvarme eller varmepumper. Opkobling på fjernvarme eller en installation af varmepumpe kan snildt spare jer for mange penge i det lange løb, og det er derfor værd at undersøge.
På gennemgang i bolgien skal I ligeledes se efter, om der er fugt og/eller fugtskjolder i boligen. Dette kan nemlig øge risikoen for skimmelsvamp og andre skader, der kan være dyre at reparere.
Det er ligeledes vigtigt at lægge mærke til, om boligen har synlige skader på/i muren. Det kan eks. være murbier eller sætningsskader. Begge dele kan være alvorlige, og er derfor noget, der skal undersøges grundigt og fikses, så det ikke får unødige konsekvenser for jeres bolig og økonomi.
Selvom det måske er jeres drømmebolig, får I mest muligt ud af at stille jer kritiske over for boligen og det, I får at vide om denne. Det er altid en god idé at have en professionel med på sidelinjen, som kan fortælle jer, om I risikerer at købe et sminket lig, eller om det er en god investering for jer i det lange løb.