Disse kosttilskud kan du med fordel supplere med i din graviditet

Som gravid er der enormt mange ting, du ikke må spise. Samtidig er der også en hel del anbefalinger og råd til, hvilke vitaminer, du bør tage som gravid. Det gælder bl.a. multivitaminer, folinsyre, kalk og jern.

Men udover disse, som i sig selv er ret nødvendige for dig som gravid, så er der andre kosttilskud, du med fordel også kan tage, for at passe ekstra på dig selv og din voksende baby.

Collagen

Collagen findes naturligt i huden. Det er det der er med til at holde huden elastisk og stram. Med alderen forsvinder mængden af collagen i kroppen og huden, hvilket medfører rynker og slap hud.

Collagen er nemlig medvirkende til at skabe en stram og elastisk hud, hvilket kan være en fordel, når du er gravid og maveskindet udvides. Endvidere hjælper collagen også på hår og negle, som nogle også oplever, bliver påvirket af graviditeten.

Har du ikke taget collagen tilskud før du blev gravid, kan det være en idé at snakke med lægen eller jordemoderen om det, inden du begynder. Men er du vant til at indtage collagen enten som tablet eller som pulver, bør du sagtens kunne fortsætte.

Collagen kan du få i både tabletform eller i pulver. Hvad du vælger afhænger af dine præferencer, men vær opmærksom på, at der kan være en forskel på, hvor meget kollagen de forskellige produkter indeholder.

Omega-3

Omega-3 fedtsyrer er rent faktisk et enormt vigtigt kosttilskud at tage, også hvis du er gravid. Det skyldes, at omega-3 bl.a. er godt til at forebygge kroniske sygdomme hos din baby, som eks. astma eller eksem. Derudover har omega-3 selvfølgelig også en lang række andre gode egenskaber som kommer både dig og din baby til gode. Det er bl.a. godt for hjertet og hjernen. Det er især godt for din baby, at du indtager fiskeolie, fordi det er med til at udvikle babyens hjerne.

Når du skal finde den rette fiskeolie/omega-3 er det vigtigt at vælge god kvalitet, så du ikke får en masse unødvendige stoffer. Se bl.a. efter fiskeolie som er produceret af eks. sardiner eller ansjoser. Disse fisk er små fisk og er dermed lavest i fødekæden, hvilket gør, at de indeholder mindre tungmetaller.

Vær opmærksom på, at fiskeolie kan være blodfortyndende, og derfor kan det være en idé at stoppe med disse et stykke tid inden fødsel.

Mælkesyrebakterier

Hvis du gerne vil styrke dit og babys immunforsvar, så skal du tage et kig på mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika er nogle der findes naturligt i vores krop, og er de gode tarmbakterier. Disse bakterier er med til at skabe en sund mave i balance, hvilket dermed også videregives til din baby. Når du som gravid indtager mælkesyrebakterier kan du selv få gavn af disse, hvis du eks. har problemer med forstoppelse, men du kan altså også forebygge mod, at din baby får problemer med maven efter fødsel. Baby suger den næring til sig, som du indtager, og dermed vil babyen også få de gode tarmbakterier.

Du kan finde mælkesyrebakterierne i kapsler på apoteket. Hvis du ikke vil indtage kapsler, kan du spise mejeriprodukter som bl.a. A38 som også indeholder de gode bakterier.

I tvivl? Så tal med din læge

Der kan være tidspunkter, hvor det ikke vil være nødvendigt eller godt at tage ovenstående kosttilskud, hvis du er gravid. Hvis du er i tvivl, så bør du tale med din læge om, hvad der kan gavne dig og din baby, og om du må fortsætte på de tilskud de i forvejen indtager.