Er barnet syg igen? Det skal du vide om børn og sygdom

barn-syg

Små børn bliver ofte syge. Det skyldes, at deres immunforsvar endnu ikke er rustet til at modstå diverse sygdomme og vira ligesom os andre. Selvom børn har et medfødt immunforsvar, er det først, når de støder på bakterier og infektioner, at Immunforsvaret for alvor opbygges.

Når den lille bliver syg, husker kroppen nemlig de bakterier og infektioner, som den lille er blevet smittet med, hvilket gør, at immunforsvaret hurtigere og nemmere kan reagere på lignende vira næste gang.

Du skal derfor ikke være bekymret, hvis din lille guldklump gang på gang må ligge hjemme under dynen, selvom det selvfølgelig både kan være hårdt og frustrerende som forældre. Den gode nyhed er også, at i takt med at immunforsvaret opbygges, vil dit barn også blive mindre syg.

Sygdomme, der oftest rammer børn

Har man vuggestue- eller børnehavebørn har man som forældre sandsynligvis oplevet mange gange at barnet er blevet smittet med diverse bakterier og sygdomme. De mest almindelige sygdomme hos børn er blandt andet:

  • Forkølelse
  • Hoste
  • Lus
  • Børneorm
  • Diarré
  • Børnesår
  • Falsk strubehoste

Men der findes også de klassiske børnesygdomme, der oftest optræder hos børn. En af dem, som du formentlig har eller i hvert fald nok kommer til at opleve hos dit eget barn, er skoldkopper. Både skoldkopper, tre-dages feber eller børneeksem er nogle af de sygdomme eller lidelser, der ofte rammer små børn. Det kan være særlig hårdt som forældre, men også for den lille, der ikke kan stoppe med at klø sig på kroppen med eksem eller skoldkopper.

sygt-barn

Det kan du gøre

Hvis dit barn er syg, er den vigtigste regel at give dit barn masser af vand. Både ved feber, opkastning og diarré taber dit barn væske, og det er derfor vigtigt at forhindre væskemanglen ved at give din lille pode en masse vand. Også selvom dit barn ikke har lyst, er det vigtigt, at barnet får væske i sig.

Du kan desuden gøre det mere behageligt for dit barn at ligge syg ved at klæde det i behageligt tøj efter kropstemperaturen, så den lille hverken har det for varmt eller for koldt. Giv desuden dit barn lov til at lave det, det har lyst til. Hvis dit barn gerne vil lege, skal det have lov til det, det behøver ikke nødvendigvis at være sengeliggende i hele sygdomsperioden.

Når den lille guldklump skal have medicin

For at få bugt med sygdommene, kan det være nødvendigt med special medicin eller smertestillende eller febernedsættende medicin for at få den lille frisk og klar på benene igen. Her er det ofte apoteket, der er din redning – især hvis barnet skal have receptpligtig medicin.

Hvis du vælger et fysisk apotek, hvilket for mange er det oplagte sted at gå til efter en tur ved lægen og en recept i hånden, kan du dog risikere at gå forgæves. Ved flere apoteker er der nemlig en risiko for, at medicinen ikke er på lager. Du kan derfor risikere at skulle hele byen rundt for at finde et apotek, der har den medicin, som din lille guldklump skal have for at blive rask.

Med et barn på armen, der er syg og bare gerne vil hjem, er det langt fra det, som de fleste forældre har tid og overskud til. Et bedre alternativ er derfor at vælge at købe medicinen på et online apotek. Her kan du nemlig tjekke, om medicinen eller de andre varer, du har behov for at købe, er på lager. På den måde slipper du både for at gå forgæves efter den vigtige medicin og for at stå lang tid i kø på apoteket med et sygt barn.

0 svar

Giv en kommentar

Har du lyst til at være med i debatten?
Du er meget velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *