Er du bange for at føde?

Er du bange for at føde? Hypnoterapi kan hjælpe dig

Artiklen indeholder reklamelinks

For mange kvinder er fødslen en skræmmende tanke. Faktisk så skræmmende, at nogle kvinder er direkte angst for at føde. For førstegangsfødende kan det være særligt skræmmende, da man ikke ved, hvad der venter én.

Fødsler behøver ikke kun være skræmmende for førstegangsfødende. For nogle kvinder var første fødsel så hård, at de frygter at skulle føde igen – for hvad nu hvis det bliver lige så hårdt anden gang, hvis ikke endnu hårdere?

Er du en af dem, der frygter din kommende fødsel, så læs med her! Der er heldigvis hjælp at hente.

Hvad sker der med kroppen under en fødsel?

Fødsel

Når du er gået i fødsel sker der et samspil mellem forskellige hormoner, som gør din krop i stand til at føde. Det er hormonerne oxytocin, endorfin og adrenalin.

Oxytocin kaldes også for kærlighedshormonet, og øges normalt i berøring med andre mennesker, fx når vi er tætte og fortrolige, ved berøringer og ved sex. Hormonet gør os åbne, empatiske og socialt nysgerrige – i moderate mængder. I store doser gør hormonet os i stedet indadvendte, og vi kommer i en trancelignende tilstand, der gør, at vi sorterer alt, der er mere end 30 cm fra os selv fra. Endeligt hæver oxytocin også vores smertegrænse.

Endorfin bedøver kroppen lokalt, når der er behov for det, og fungerer altså som kroppens eget smertestillende. Samtidig gør endorfin os glade, og derfor kendes endorfin også som lykkehormonet. Endorfin frigøres både, når noget gør ondt eller ved rytmisk bevægelse.

Adrenalin kan også kaldes for kamp/flugt-hormonet. I store doser er det adrenalin, der siger til hjernen, at man skal flygte eller kæmpe, når vi føler os utrygge, truede eller angste.

Er du bange for at føde, udløser din krop altså store mængder adrenalin. De store mængder adrenalin hæmmer de andre hormoner, og det betyder, at smerterne bliver forstærkede og veerne mindre effektive. Store mængder adrenalin for musklerne til at trække sig sammen, da kroppen gerne vil have os til at flygte eller kæmpe.

Derfor er det vigtigt, at du ikke er angst over for den kommende fødsel, men at du derimod har tillid til, at kroppen nok skal håndtere situationen. Kan du slappe af i situationen, vil kroppen udløse mere oxytocin og endorfin, som gør, at dine smerter bliver mindsket.

Hvordan kan hypnoterapi hjælpe dig gennem fødslen?

Med hypnoterapi kan du komme af med din frygt for at føde. Hypnoterapi kan nemlig være et effektivt redskab til at behandle din angst og din frygt. Med hypnoterapi arbejdes der med dit underbevidste sind, og du vil opleve, at du begynder at tro på, at du nok skal klare fødslen.

Hypnoterapi kan altså bruges til at forberede dig mentalt på fødslen – og på den måde kan du også sikre, at dit adrenalinniveau under fødslen ikke bliver så højt, at det blokerer for de andre hormoner.

Sådan fremmer du hormonerne under fødslen

Få støtte gennem fødslen

Ud over at bruge hypnoterapi – eller fødselshypnose – forud for fødslen, er der også nogle ting, der kan hjælpe dig trygt og sikkert igennem fødslen. Først og fremmest handler det om, at du føler dig helt tryg i situationen, og dette kan hypnoterapien altså hjælpe dig med. Derudover er der også nogle ting under fødslen, som kan gøre dig tryg.

Sørg for at din partner er med under fødslen. Din partner vil kunne beskytte dig og sørge for, at du føler dig tryg. Derudover kan din partner også omfavne dig, røre dig, nusse og kysse dig. Alle disse berøringer hjælper til at udløse oxytocin, som altså hjælper dig lettere gennem fødslen.

Endeligt kan du også selv gøre noget. Bevæg dig! Rytmiske bevægelser udløser endorfin, som er kroppens egen smertestillende stof. Derudover vil du få en god følelse i kroppen, da endorfin også giver en større følelse af lykke. Du bør bevæge dig, så længe du har energi til det. Føler du dig træt, kan du lægge dig ned igen og hvile dig.