Er haven børnesikret?

Artiklen indeholder reklamelinks

Der er rigtig mange fælder i haven, som små børn nemt kan snuble over. Her får du tips til børnesikring af haven samt en lister over giftige planter!

Er I så heldige at have hus og have? Så finder I her nogle gode råd til, hvordan haven kan blive mere børnevenlig. Hvis I ikke selv har børn endnu, er det alligevel en god idé at sikre den, hvis I af og til har andres børn på besøg.

Sørg for at haven er lukket af

luk haven afDet er rart at kunne lade sine børn lege ude. Men medmindre I bor langt ude på landet med langt til naboerne og større veje, så kan man ikke rigtig slappe af, så længe der er mulighed for, at børnene kan forvilde sig ud af haven og ud på en trafikeret vej.

En god, børnesikret have er lukket af med hegn hele vejen rundt, så der ikke er nogen smuthuller. Og der, hvor der skal være åbninger, skal der være låger, hvor åbnemekanismen er placeret sådan, at børnene ikke kan nå dem – indtil de når en vis alder.

Fjern giftige planter og bær

Rigtig mange blomster pryder, men rigtig mange af dem er også giftige. En have skal selvfølgelig have blomster og andre planter, også selvom nogle af dem er giftige. Men gør jer selv en tjeneste og tjek op på, om nogle af jeres planter er giftige. På den måde kan I selv have et overblik over, hvor farerne er.

Blandt meget giftige planter i haven kan nævnes:

  • Guldregn
  • Rød fluesvamp
  • Fingerbøl
  • Kæmpebjørneklo
  • Engletrompet
  • Julerose
  • Ægte stormhat

her er de giftige planterNår der gælder meget giftige planter i haven, er det mest sikre at fjerne dem, så længe man har små børn, der putter ting i munden, men også lidt større børn, der eksperimenterer med at ”lave mad” i naturen, og som ikke ved, hvad de må spise, og ikke må.

Med lidt mindre giftige planter som laurbærkirsebær, liljekonvaller, påskeliljer, staudelupin, tulipaner osv. er det bedre at være opmærksom og ikke mindst sørge for at lære børnene, at det er forbudt at spise planterne. Men husk, at børn ikke nødvendigvis kan kende planterne fra hinanden, så hvis de må spise den ene plante og ikke den anden, kan det hurtigt blive forvirrende for dem.

Ring til Giftlinjen på 80 12 12 12, hvis dit barn har spist noget, der er giftigt, eller tjek deres hjemmeside på www.giftlinjen.dk, hvis du er kommet i tvivl om en plante.

Indhegn områder med vand

Er I så heldige at have en sø, dam eller et moset område, er det vigtigt at få det hegnet ind med et godt, solidt hegn. Der er ikke noget, der frister både små og større børn, end vand. Og selvom børnene har lært alt om forsigtighed, er det ikke nogen garanti for, at der ikke sker uheld. Vand er farligt, og det bør hegnes ind, hvis det er i haven.

Få en god legeplads

Hvis I har pladsen til det, er der ikke noget skønnere end at have et dejligt legehus, sandkasse og gyngestativ, når man er barn. Og er hverken mor eller far handyman nok til at samle legehuset selv, kan man faktisk betale en professionel handyman til at komme og samle det, samt andre projekter, man måske selv har haft svært ved at nå. I Hinnerup ved Aarhus er det eksempelvis nemt at finde en sådan handyman, der kan samle et legehus, et gyngestativ eller andet, så børnene kan få endnu mere sjov ud af at være i haven.