Derfor skal du bruge ammeindlæg

kvinde med ammeindlægMaven vokser derudaf, og uge for uge kan du mærke det lille liv, der gror inden i dig. Det er for de fleste en fantastisk følelse at være gravid. Er du gravid, er du sikkert allerede begyndt at købe ind til den lille ny.

Måske har du allerede indkøbt en vugge eller seng, tøj der matcher barnets køn og en masse legetøj og udstyr. Men selvom der er mange ting at købe ind til din baby, skal du også huske på de ting, der er vigtige for dig, når du har født. Dette kan eks. være en ammepude, brystpumpe og ammeindlæg. Sidstnævnte er faktisk en rigtig god idé at investere i, inden du påbegynder din amning. Her får du en række gode grunde til, at du skal have et par gode ammeindlæg, inden du begynder din amning, samt hjælp til at vælge det rette ammeindlæg.

Undgå at tøjet bliver vådt

Ammeindlæg er små indlæg, du lægger på brystvorten eller hele brystet inden under tøjet. Indlæggets funktion er at beskytte dit tøj fra at blive vådt. Forestil dig, at du i mellem to amninger producerer for meget mælk, eller at der kommer mælk ud, inden du er begyndt på amningen. Mælken der lækkes, vil gøre dit tøj vådt, hvis du ikke har sikret dig med et ammeindlæg. Ammeindlægget kan således holde tøjet tørt, når du indimellem ikke har styr på mælkeproduktionen.

Holder brystet varmt

Et ammeindlæg har til formål at holde brystet varmt. Dette er særligt vigtigt, da du dermed ikke kommer til at fryse eller blive kold, pga. mælk der er løbet ud. Et varmt bryst er desuden med til at nedsætte risikoen for brystbetændelse og svamp, hvilket har stor betydning for både dig og din baby, da brystbetændelse ikke er rart.

Hvilket ammeindlæg skal du vælge?

Der findes rigtig mange forskellige typer af ammeindlæg. Både de genanvendelige i uld, silke, bambus eller bomuld, eller engangsindlæg. Hvad du skal vælge, afhænger i høj grad af dine præferencer. Dog er der enkelte fordele ved de forskellige, som du kan læse om her.

Genanvendelige ammeindlæg

De genanvendelige ammeindlæg er ofte lavet i uld, bambus eller silke. Alle materialer er nogen, du blot kan smide i vaskemaskinen efter brug, samme med alt dit andet tøj. Særligt ammeindlæg i uld er enormt gode til at holde dig varm om brystet i forhold til engangsammeindlæg. Derudover er det positivt for miljøet at bruge ammeindlæg i genanvendeligt materiale. Vælger du ammeindlæg i silke, bambus eller andre materialer, er disse oftere blødere og meget behagelige at have på brystet. Dette kan være en fordel, hvis dine brystvorter er ømme eller ødelagte.

Engangsammeindlæg

ammeindlægEngangsammeindlæg kan være en lidt dyrere investering, da du kun benytter et ad gangen, hvorefter de smides ud. De er desuden ikke særligt gode for miljøet, så er du en stor miljøforkæmper, bør du måske overveje de genanvendelige.

Ammeindlæg som disse er dog ofte en god løsning, hvis du ikke orker at vaske dine ammeindlæg hele tiden. Derudover er engangsammeindlæg ofte lavet tyndere end ammeindlæg i eks. uld, hvilket kan gøre det nemmere at have på under tøjet. De fleste suger ganske fornuftigt, men kan for nogle være ubehagelige, ligesom uld kan være behageligt for andre.

Et godt råd er derfor at købe nogle enkelte af den type du tror, du vil bruge. Herefter skal du så se, om det virker for dig, eller om det er nødvendigt at købe en anden type. På apoteket online finder du flere typer af ammeindlæg, lige fra engangs til ammeindlæg i uld. På den måde kan du vælge lidt forskelligt. Når du ikke køber en hel masse til at starte med, risikerer du heller ikke at brænde inde med nogle, som ikke virker for dig.