Artiklen indeholder reklamelinks
Det er helt normalt, at gravide oplever at være forstoppede. Faktisk er forstoppelse en af de hyppigst forekommende gener, man oplever, når man går og venter sig. Der er altså ikke noget at skamme sig over, men det kan være endog meget ubehageligt at lide af forstoppelse under graviditeten.
Årsagerne til forstoppelsen kan være rigtig mange, og derfor kan det også let være forskellige ting, der hjælper. Man kan godt komme ud for, at det effektive middel, som ens veninde fortæller om, ikke virker for dig.
Man kan altså ikke altid vide sig sikker på, at der er en måde at komme uden om forstoppelsen på, men ved nogle årsager er der noget, man kan gøre. Og det kan du læse mere om i denne artikel, for nogle af tingene er nemlig relativt simple.
Af de årsager, som er svære at gøre noget ved, kan vi eksempelvis nævne trykken på tarmene fra barnet og livmoderen. I takt med de vokser, presses der mere på hele underlivet, herunder tarmene, og det giver tarmene sværere arbejdsbetingelser, og det er svært at gøre noget ved barnets størrelse og vækst.
Ligesom det gælder for alle andre, gælder det også for gravide, at man kan være opmærksom på sin kost, hvis man bliver ramt af forstoppelse. For gravide er der dog den ekstra detalje, at mange som bekendt oplever en del kvalme i forbindelse med graviditeten.
Derudover bevirker forandringerne i kroppen også, at smagssans og lugtesans kan ændre sig, så man som gravid kan få ustyrlig meget lyst til bestemte ting eller ikke kan fordrage andre ting.
Det kan sætte pres på kosten, hvis man eksempelvis kun kan få hvidt brød og yoghurt ned i lange perioder. Det er der nemlig ikke mange fibre i, og så kan maven godt slå knuder. Derfor er det en god ting, hvis man kan få fiberholdig mad ned som grove grøntsager, fuldkornsprodukter og lignende.
Alternativt kan man bruge et produkt som HUSK til at supplere yoghurten med nogle fibre. HUSK fås både som tabletter og som pulver, så det kan drysses ud over yoghurt, eller man kan tage en tablet, hvis man kan få sådan nogle ned.
Bevægelse er en rigtig god ting, også når man er gravid. Motion og bevægelse er med til at sætte hele systemet i gang, og det tæller også tarmsystemet, som jo er det, der langt hen ad vejen styrer afføringen.
Er man ikke vant til motion, bør man begynde med nogle mildere motionsformer som gå- eller cykelture, svømning eller særlige træningshold for gravide, som er tilpasset særligt til det, gravide kan klare med en stor mave.
Et godt sted at gå hen (som altså ikke tæller i mængden af motion, det er bare en sjov overskrift) er på toilettet, for det er vigtigt, at man kommer på toilettet, når man har trangen. Det gør kun problemerne værre, hvis man holder sin afføring inde, selvom kroppen er klar til at sende det ud af systemet.
Når man så sidder ude på tronen, kan man med rette tage det roligt. Kroppen skal nok få afføringen ud, det kan bare være, det tager lidt tid, så bare slap af.