Sådan bader du baby bedst

Som nybagt forælder kan der være mange ting, du måske er i tvivl om. Det kan måske også hurtigt virke forvirrende at vide, hvornår du skal bade baby, og hvordan du gør det bedst.

For at din baby bliver vænnet til badet og synes, det er hyggeligt og rart, er det vigtigt, at du har styr på både tøj, vand og sted inden du bader baby. Læs vores tips til, hvordan og hvornår du skal bade baby, så I begge får den bedste oplevelse.

Det første bad

Der er mange meninger om, hvornår din baby skal have det første bad. Nogle mener, det er bedst at vente til navlestumpen er faldet af for at undgå infektioner, mens andre mener, du sagtens kan bade baby med navlestumpen.

Det vigtigste for, at badet bliver så vellykket som muligt, er dog, at din baby er helt mæt. Selvom det måske kan tage noget tid for mælken at løbe til, vil det bedste resultat altså være ved at vente, til din baby er helt mæt. På den måde er baby mere afslappet og villig til at prøve et lunt bad.

Sørg for, at alt er klar inden bad

Når din baby skal bades for første gang, er det vigtigt, at du har gjort alting klar, inden du kommer baby i vandet. Det vil sige, at både tøj, håndklæde, olie, osv. skal være klart til efter badet, så du ikke skal fare rundt efter tingene med en våd baby. Mens du ammer, kan du evt. få din partner til at lægge tingene frem, så det hele er klar.

Brug helst et lille badekar til baby og fyld karret med lunt vand inden baby skal ned i det. Der skal være så meget vand, at baby kan få dækket hele kroppen uden at have hovedet under vand.

Vandet må ikke overstige en temperatur på 38 grader, og skal helst gerne være 37 grader. Hvis du ikke kan mærke med albuen endnu, kan du benytte et badetermometer til at måle temperaturen.

Badeværelset, eller det rum I vil bade baby i, skal helst også gerne have en varm temperatur, så det føles rart for jer alle.

Vær rolig

De første par gange vil, og skal, et bad ikke vare mere end 10 minutter. Det er vigtigt, at du er rolig under hele badningen, så din baby kan se, at det ikke er ubehageligt eller farligt.

Hvis baby bliver urolig, kan det ofte hjælpe at lægge en lille vaskeklud på maven. Snak også gerne så meget som muligt med baby og lad det vide, at du er glad og rolig.

Hold baby rigtigt

Det kan være svært at vide, hvordan du holder baby bedst. Dette gøres dog ved at bruge venstre arm og håndled til at holde på babys nakke/hoved og ryg, så hovedet ikke kommer under vand.

Din højre hånd kan så bruges til at holde benene forsigtigt, når barnet skal i, samt når du skal vaske kroppen på baby.

Bad din baby på det rette tidspunkt

Det er vigtigt, at din baby får en så god oplevelse med badet som muligt, og derfor bør du vælge et tidspunkt, hvor din baby både er glad og mæt. Måske kort tid efter amningen. Derved får I den bedste oplevelse.

Det er også en god idé at være to til det første bad, så I kan få styr på at holde baby rigtigt, og få en oplevelse sammen. Når du vasker baby, kan du forsigtigt prøve at give lidt vand i ansigtet med den ene hånd, så baby vænner sig til det.

Det skal ikke være ubehageligt, men blot for at vænne baby til det, når I senere skal vaske hår. Derved undgår I, at barnet på et senere tidspunkt ikke kan lide at få vand i ansigtet.

Pak baby i håndklædet med det samme

Når din baby er færdig med at bade, er det vigtigt, at du har et håndklæde klar til at tørre kroppen. Tør baby godt i alle folder, så der ikke er vand nogle steder.

Så ofte skal du bade baby

Babyer har ikke det store behov for at blive badet så meget som os voksne, og derfor kan du sagtens nøjes med at bade din baby 1-2 gange om ugen. Du kan selvfølgelig også gøre det oftere, hvis du har lyst. Hvis det ikke er babys førsteprioritet at komme i bad, kan du også sagtens vente 14 dage mellem badene, så længe du sørger for, at der er rent i alle folder på baby.

Det vil være en god idé at tilføje noget badeolie til badevandet, så din babys hud ikke udtørrer. Her har Weleda en parfumefri babyolie, som beskytter huden, og som gør huden blød og smidig.

Du kan også vælge at benytte Weledas Cream Bath, som er et naturligt babybad, der renser og plejer din babys hud. Det vil ikke være nødvendigt at bruge sæbe til at bade din baby det første stykke tid. Her fungerer olien som en slags sæbe til at opløse og fjerne evt. skidt, snavs og/eller afføring.