Få plads til baby

Sådan får du plads til baby i dit hjem

Artiklen indeholder reklamelinks

Selvom en lille baby i sig selv ikke fylder ret meget, kan det blive nødvendigt at tænke praktisk, når en lille ny er på vej. Legetøj, babytøj, tremmeseng og bleer fylder nemlig mere, end man tror. Det kan være svært at finde plads til – særligt hvis man bor småt.

Det kan faktisk være ret udfordrende at finde ud af det med boligindretningen, når baby er kommet til verden. Den store flotte kaktus er måske ikke så praktisk længere, og der er i det hele taget mange ting, som baby kan slå og stikke sig på – eller få fingrene i klemme i.

Inden baby flytter ind, kan det derfor være en god idé at forberede sig lidt – også når det kommer til indretningen af din bolig. På den måde skal du ikke tænke på det, når baby er kommet til verden, og du kan i stedet bruge tiden på at nyde den lille skabning, som er flyttet ind hos dig.

Tænk mere praktisk end du plejer

Når man bliver forældre, er det afgørende at tænke praktisk. Det gælder lige fra barnet er baby til det er teenager, og når børnene engang bliver voksne, er forældres spidskompetence ofte at tænke praktisk. Særligt når børn er helt små, er praktik vigtigt. Når man bor småt, skal hver eneste kvadratmeter nemlig udnyttes til fulde, så der er plads til den lille ny.

En måde at tænke praktisk på er at placere puslebordet på badeværelset. På den måde er du tæt på både vand og servietter, når baby skal skiftes, og slipper samtidig for at bruge stuens kvadratmeter på det. Samtidig er det vigtigt at prioritere plads på gulvet, så der er mulighed for at lege og udfolde sig – inden man ser sig om, kan baby nemlig både kravle og gå.

Der er flere måder, hvorpå man kan få mere gulvplads. Det kan især være en god idé at samle flere funktioner. På den måde samles dine ejendele, og det giver mere plads. Det kan desuden være en god idé at hænge skabe, reoler og hylder op og på den måde flytte mest muligt fra gulvet. På den måde sikrer du dig nemlig, at baby får masser plads at kravle på, når den tid kommer.

Ryd op, smid ud og gem

Gør plads til baby derhjemme

Når der kommer børn i huset, vil det være naturligt at få ryddet op i alle de gamle ting, så der er plads til nye babyting. Det symboliserer meget godt det nye liv, man skal til at leve med baby som familie. Selvom noget måske skal smides væk, er det altså ikke alt, du skal skille dig af med, når to bliver til tre.

Der er nemlig gode muligheder for, at du kan leje et depotrum og opbevarer dine ejendele der til du måske er flyttet i noget større. Et depotrum kan også bruges på mere permanent basis som et ekstra kælderrum, som du altid kan komme i og finde det, du skal bruge.

Hvis du bor i storbyen, kan det være en fordel at leje et depotrum lidt uden for – især hvis det er på permanent basis. Der er nemlig stor forskel på priserne på leje af depotrum på Vestfyn i forhold til eksempelvis Odense.

Gode råd om sikkerhed

Vigtigst af alt er dog altid sikkerheden, når man får en lille ny i huset. Du kan med fordel bruge disse gode råd, når du babysikrer dit hjem, og forbereder dig på babys ankomst i boligindretningen.

  • Gem rengøringsmidler, skarpe genstande og rengøringsmidler væk
  • Afskærm pejs i stuen
  • Børnesikring på skuffer og skabe
  • Gem ledninger og stik væk
  • Få gitter for trappe i både top og bund